Indenforvoldene.dk                                                                                                                  

Arkitekter     Gader     Personregister     Stednavne     Tidstavle

  Broer     Bygningsudtryk     Christian IV og København     Gamle postkort     H.C. Andersen og København    Indmurede kanonkugler  

  Kirker og menigheder     Kvarterer     Københavnske originaler     Nedlagte gader og stræder     Nyboder   

   Seværdigheder     Smutveje     Søren Kierkegaard og København         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  tilbage til Sankt Annæ Plads                          
 
 

Sankt Annæ Plads 10a-c

 

 

 

         

 

Opført

Matr.nr.

Fredet

Arkitekt

1785

60, Sankt Annæ Øster Kvarter

1964

Andreas Hallander

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beskrivelse

Sankt Annæ Plads 10 består af forhus og tre sidehuse:                                        

 

 

 

Forhuset til nr.10 blev opført 1785 som en treetagers ejendom af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828). Huset blev forhøjet med en etage i 1875.                                                

 

Foto fra marts 2010

 

 

Foto fra marts 2010

 

 

Foto fra marts 2010

 

 

Foto fra marts 2010

 

 

Det otte fag brede sidehus er fra 1757. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 2.november 2014).

 

Sammenbygget med sidehuset ses Templet, som er en udstillingsbygning fra 1875. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af denne bygning (pr. 2.november 2014).

 

Det med Templet sammenbyggede og fem etager høje hus er fra 1873. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette hus (pr. 2.november 2014).

 

 

 

Beboere

Ægteparret P. A. Heiberg (1758-1841) og Thomasine Heiberg (f.Buntzen; 1773-1856 - senere gift Gyllembourg) boede her fra 1792 til 1796.

 

    

P. A. Heiberg       

 

 

Forfatterinden Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen, senere gift Gyllembourg; 1773-1856) boede her med ægtemanden (se ovenfor) i årene 1792-1796. Thomasine blev gift med P. A. Heiberg (1758-1841) i 1790, men efter dennes landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815). I sønnen Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post indledte hun anonymt en forfatterkarriere, hvortil hun leverede populære skildringer af middelklassens liv og til de bedst kendte kan nævnes brevromanen Familien Polonius (1827), novellerne En Hverdagshistorie (1828), Slægtskab og Djævelskab (1830) og To Tidsaldre (1845). For dem som husker eller har haft muligheden, var det Thomasine Gyllembourg som sad og smilte på de forrige 1000-kronesedler.

I sine erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Thomasine Gyllemborg. Mange mistænkte hende i sin tid for, at være ophavskvinden bag det anonyme forfatterskab til hverdagshistorierne, som hendes bøger blev omtalt og om det beretter Abrahams:

"Man antog i Almindelighed, at de skrev sig fra den Heiberg-Buntzenske Kreds. Fru Gyllembourg holdt imidlertid ligeså stærkt paa sin Anonymitet som Saint-Aubain paa sin. Frøken Henriette Wulff fortalte, at, da hun en Dag havde været i Besøg hos Fru Gyllembourg, som den Gang boede hos Heibergs, var Spørgsmaalet om Hverdagshistoriernes Forfatter kommen paa Tale, og Frøken Wulff fremsatte da som den almindelige Antagelse, at det var Fru Gyllembourg selv. >>Hvor kan De dog tro det?<<  svarede Fru Gyllembourg, >>De ved jo saa godt, at jeg aldrig rører hverken pen eller Blæk.<< Men i samme Øjeblik kom Tjeneren ind med et Blækhus af en ganske ualmindelig Størrelse og spurgte, om han maate sætte det ind i Fruens Værelse, og Fru Gyllembourg blev ganske rød i Hovedet." 

    

T. Gyllembourg      

 

 

Den teologiske forfatter og præst Christian Bastholm (1740-1819) havde her sin bolig i 1795. Han blev et kendt navn, idet han med bogen Den geistlige Talekonst (1775) gjorde op med "gammel gejstlig slendrian" (D.B.L., bind 1) og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system.

    

Christian Bastholm  

 

 

Stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) boede her i årene 1795-1796.

 

 

Guldaldermaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) delte her lejlighed i årene 1816-1817 med mekanikeren og tegneren Henrik Plötz (1747-1830); Eckersberg var netop hjemkommet fra sin store udlandsrejse til Frankrig og Italien. Som elev på Kunstakademiet var både Nicolai Abildgaard (1743-1809) og Jens Juel (1745-1802) blandt hans lærere og i 1809 tildeltes han akademiets store guldmedalje, hvorefter han det følgende år påbegyndte sin store studierejse til Paris og senere Rom. Hjemvendt fra Rom i 1816 blev han i 1818 professor ved Kunstakademiet og overtog samme år Abildgaards gamle lejlighed på Charlottenborg. Indtil slutningen af 1820erne var Eckersberg en meget efterspurgt portrætmaler og eftertiden husker ham især for billederne Det Nathansonske familiebillede fra 1818 og En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl fra 1837. Som professor og maler fik Eckersberg en afgørende betydning for talentfulde elever som Christen Købke, Constantin Hansen, Vilhelm Bendz, Martinus Rørbye, Vilhelm Marstrand m.fl.; han omtales derfor som Den danske malerkunsts fader. Han flyttede herfra til Charlottenborg, hvor han boede til sin død af kolera i 1853.

    

C. W. Eckersberg     

 

 

Mekanikeren og portrættegneren Henrik Plötz (1747-1830) boede her fra 1816.

 

 

Den italienskfødte professor og kongelig syngemester Giuseppe Siboni (1780-1839) boede her i 1827. Han debuterede i 1797 som tenorsanger i Firenze og optrådte som sådan i flere europæiske hovedstæder. Siboni ankom til København medio december 1818, hvor han fik kontakt med musikalske kredse og efter to gange, at have optrådt ved hoffet, debuterede han på Det Kongelige Teater den 13.januar 1819. Allerede 15.januar samme år (!) tegnede han en 11 år lang kontrakt som leder af teatrets syngeskole; han virkede tillige i en årrække som privat sanglærer i velstående kredse. Som syngemester stod han fast på sin musikalske ståsted, hvad der gennem årene gav skærmydsler med kapelmester Claus Schall (1757-1835), som til sidst fik denne til at tage sin afsked i 1833. I 1825 fik Siboni kongelig tilladelse til at oprette et musikkonservatorium, der tog sin begyndelse i 1827, men som lukkede kort efter hans død (hjerneblødning) i 1839. I 1827 giftede han sig med grossererdatteren Charlotte Johanne Marie Erichsen (1791-1868). Siboni flyttede herfra til Gammel Strand 46.     

Giuseppe Siboni      

 

 

J. B. Dalhoff (1800-1890), gørtler, guldsmed og metalstøber, havde værksted her i årene 1836-1841. Blandt Dalhoffs bekendte var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som jævnligt aflagde både mester og arbejdere besøg

    

J. B. Dalhoff          

 

 

Diplomaten og ministeren H. E. Reedtz (1800-1857) var bosiddende her i årene 1836-1842.    

    

H. E. Reedtz       

 

 

 

Virksomheder                    

I 1810 ansøgte studenten H. J. Klemp magistraten om tilskud til oprettelse af Københavns første handelsskole. Ansøgningen blev imødegået og skolen fik navnet Det Klempske Institut for vordende Detailhandlere, der dog kun fik få års virke, idet Klemp ikke længere kunne betale huslejen. Årsagen skule findes i både store og små købmænds manglende lyst til at sende sine lærlinge tidligere af sted om aftenen, så de i rette tid kunne nå undervisningen. Både kontorer og butikker lukkede den gang først ved 20-tiden.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  SE WEBUDGAVEN HER 

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972. 

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. København. 1941 (hæfte II).

Kortbog 1:4000 - København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om T. Gyllembourg, s. 13).

Minderige huse - kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nye krøniker fra det gamle København. M. Vogelius. J. H. Schultz Forlag. 1927.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  SE WEBUDGAVEN HER

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 - læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS - Den Offentlige Informationsserver - oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 

  --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Copyright  Indenforvoldene.dk   2009-2014