Opført: 1847-1849
Matrikelnummer: 170b, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1932
Arkitekt: G. F. Hetsch & P. C. Hagemann / Jens Christian Varming & Bent Friis
Beskrivelse
For sejldugsfabrikanten A. Fibiger fuldført arkitekten P. C. Hagemann (1810-1853) i 1848-1849 denne smukke ejendom. Egentlig var G. F. Hetsch (1788-1864) den oprindelige arkitekt, men der opstod uenighed mellem Fibiger og Hetsch; derefter faldt valget på Hagemann. Ejendommen består af forhus og to sidepavilloner:
I midten ses forhuset der med kælder og fire etager er opført over syv fag. I 1995 afslørede en restaurering af huset, at huset ikke altid havde været hvidmalet, men oprindeligt havde stået i blankmur med gule mursten.
Arkitekten Jens Christian Varming (f.1932) forestod i 1987 restaureringen sammen med Bent Friis
Foto fra marts 2010
Foto fra marts 2010
Forhuset flankeres af de to sidepavilloner der hver er på tre etager. De har hver to halve fag samt et almindeligt.
Pavillonen til venstre for forhuset
Foto fra marts 2010
Pavillonen til højre for forhuset
Foto fra marts 2010
I bogen Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950 vises plan- og facadetegninger af ejendommen.
Beboere
Professor N. C. L. Abrahams (1798-1870) boede her fra 1849 og frem til 1852.
Han var en på mange måder samlende person, som livet igennem skabte mange venskaber og bekendtskaber. Blandt de kendteste var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) som Abrahams kendte fra sit etårige ophold i Rom, der efter sin tilbagevenden til Danmark, jævnligt var en gæst i Abrahams hjem.
N. C. L. Abrahams
C. A. Jensen (1792-1870)
N. C. L. Abrahams
1835 – Thorvaldsens Museum – public domain
Juristen G. J. Quaade (1813-1889) boede her i 1853.
I hele sin karriere var han ansat i udenrigstjenesten og blev departementschef i 1856. I 1860 blev han minister (ambassadør) i henholdsvis Haag, Bruxelles og Berlin, hvor han i sidstnævnte virkede indtil 1884, indtil han igen bosatte sig i København. Imidlertid blev han i 1864 af konseilspræsident (statsminister) D. G. Monrad for at tiltræde posten som udenrigsminister.
Quaade kom hurtigt i ilden da han både som repræsentant ved London-konferencen og siden som kommissær i Wien skulle træde diplomatisk og politisk vande i forsøget på, at undgå tabet af både Slesvig, Lauenborg og Holsten til det tyske forbund efter krigen i 1864. I Wien var det stormagterne som satte dagsordenen og han kunne intet andet end acceptere ovennævnte afståelser.
I Bluhmes regering fortsatte han som minister uden portefølje bortset fra sin varetagelse af udenrigsministerposten under Bluhmes sygdom. Endelig i 1865 rejste han tilbage til posten som gesandt (ambassadør) til Berlin.
G. J. Quaade
Juristen og politikeren Gustav Edvard Brock (1816-1878) havde her sin bopæl fra 1863.
G. E. Brock
I nr. 3 boede kongelig hofballetmester August Bournonville (1805-1879) omkring 1876.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).
Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig ballet-uddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater i København og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
August Bournonville
Kunstmaleren Christian Mølsted (1862-1930) boede i Sankt Annæ Plads 3, 2.sal samt det bageste baghus på 2.sal i perioden 1887-1898.
Christian Mølsted
Et udvalg af Mølsted værker kan opleves herunder:
Christian Mølsted (1862-1930)
Willemoes om bord i det Gernerske flådebatteri under slaget på Reden
1901 – public domain
Christian Mølsted (1862-1930)
På kanoner og pokaler
1919 – public domain
Christian Mølsted (1862-1930)
Flåden forlader havnen for sidste gang
1919 – tilhører Museet for Søfart, Helsingør – public domain
I 1807 tog englænderne den danske flåde
Christian Mølsted (1862-1930)
Grisen skal fanges
ca.1900 – Amalienborg, tilhører kongehuset – public domain
Christian Mølsted (1862-1930)
ukendt titel
Årstal ukendt – public domain
Christian Mølsted (1862-1930)
Kanalen ved Holmens Bro. I baggrunden Helligåndskirkens spir. Solnedgang i maj
Maleri fra 1911 – public domain
Christian Mølsted (1862-1930)
ukendt titel
årstal ukendt – public doamin
Til venstre ses rækkehusene “De Seks Søstre” efterfulgt af Børsen og bagest det 2.Christiansborg, der brændte i 1884. Til højre ses Holmens Kirke og bagved Nikolaj Kirke.
Christian Mølsted (1862-1930)
Københavns havn
1890 – public domain
Til venstre ses rækkehusene “De Seks Søstre” efterfulgt af Børsen og bagest det 2.Christiansborg, der brændte i 1884. Til højre ses Holmens Kirke og bagved Nikolaj Kirke.
Skuespillerinden Clara Pontoppidan (1883-1975) var i årene 1905-1908 at tælle blandt ejendommens beboere.
Clara Pontoppidan
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.66-67).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.88-90 og 99).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.190).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.257).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk