Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1786 / 1808-1813 / 1900-1909 / 1936-1938
Matrikelnummer: 36, Nørre Kvarter
Fredet: 1939
Arkitekt: Fritz Koch, Jens Ingwersen
Beskrivelse
Da matriklen rummer så mange forskellige ejendomme er hver enkelt beskrevet særskilt nedenfor:
Nørre Voldgade 38 skyldes arkitekten Jens Ingwersen (1871-1956). Huset blev opført 1936-1938 og har en facade i mørkerøde sten.
Billedtekst: Flotte stenrammer om døren.
Nørre Voldgade 38 og Larslejsstræde 6 er en og samme ejendom (tjek med billederne)
Larslejsstræde 6 blev tegnet af Jens Ingwersen (1871-1956) og opført i 1938. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om nr.6 (pr. 31.januar 2023).
Til afløsning for telefoncentralen i Jorcks Passage blev Nørregade 21-23 opført 1900-1909 for KTAS efter tegninger af arkitekten Fritz Koch (1857-1905), der døde før færdiggørelsen. Kollegaen Jens Ingwersen (1871-1956) måtte så fuldføre denne monumentale bygning, der stod færdig i 1909. På førstesalen har en enkelt karnap fået plads i det yderste fag til venstre. I den indre gård ses de omtrent 40 portrætmasker.
Sidefløjen mod Sankt Petri kirke har syv fag og markeres på midten med en balkon, hvor der bagved denne var indrettet en lejlighed til direktøren for KTAS. Før opførelsen af denne ejendom lå det klassicistiske hus, hvor H. C. Ørsted den 20.juli 1820 opdagede elektromagnetismen, hvilket også fremgår af mindepladen, der er afbildet nedenfor.
Nørregade 21-23 blev opført 1900-1909 – bemærk den kraftige granitsokkel
Foto fra 2007
Dekorative elementer fra facaden på Nørregade 21
Foto fra 2007
Mindetavlen om H. C. Ørsted
Foto fra 2007
Det dengang nybyggede telefonhus for KTAS (i dag TDC)
Postkort afsendt i 1912
Postkort nr.171 udgivet af P. Heckscher – afsendt i 1920
Nørregade 27 blev for garvermester H. Lassen opført i årene 1838-1839 og står som oprindeligt med kælder samt fire etager. Huset er over fem fag og stueetagen er hvidpudset, mens den øvrige facade er i røde sten med hamborgfuger. Huset blev fredet i 1939.
Nørregade 27 med de karakteristiske hamborgfuger over førstesalen
Foto fra 2007
Nørregade 29 er fra perioden 1808-1813 og blev for læderfabrikant Joseph Jacob opført med kælder samt tre etager. Huset er bygget over syv fag, hvoraf midtrisalitten er svagt fremhævet. Huset blev fredet i 1939.
Midtrisalitten er bygget over tre fag og er refendfuget i de to nederste etager
Foto fra august 2007
Beboere
Nørregade 29:
Blandt dette hus´ kendte beboere kan her fremhæves nationaløkonomen og jernbanedirektøren Viggo Rothe (1814-1891), som boede her i 1845.
Viggo Rothe
Blandt 1800-tallets helt store erhvervsfolk var C. F. Tietgen (1829-1901), der boede her fra 1860 til 1866.
Allerede som 28-årig blev han i 1857 direktør for det nystiftede Privatbanken (i dag Nordea) og sad som sådan til 1896, men han huskes bedst som hovedinitiativtager til kendte handels- og industrivirksomheder. I 1866 samlede han eksempelvis næsten alle eksisterende dampskibsruter under navnet Det Forenede Dampskibsselskab (DFDS). I 1869 var han medstifter af Store Nordiske Telegrafselskab, der samme år fik koncession på telegraf-forbindelsen mellem Kina og Japan.
I 1872 grundlagde han De Danske Sukkerfabrikker (i dag Danisco) og i 1873 var han medinitiativtager til oprettelsen af Tuborg, samt ved dannelsen af De Forenede Bryggerier i 1891, som Tuborg i 1894 blev en del af. Sammen med en forretningspartner samlede han i 1881 en stor del af danske brændevinsbrænderier under navnet De Danske Spritfabrikker.
I 1874 opkøbte han Marmorkirkens ruin samt de omkringliggende grunde og den til tider dristige Tietgen iværksatte og finansierede herefter opbygningen af kirken, som indviedes i 1894. Politisk aktiv var han også, idet han sad som medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1861 til 1865. Grundtvigianeren Tietgen blev syg i 1894 og måtte herefter trække sig tilbage fra sine mest krævende poster.
C. F. Tietgen
Virksomheder
KTAS (Københavns Telefon Aktie-Selskab), i dag TDC, havde tidligere sit hovedkontor i nr.21.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.170-171).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Københavns Kirkeskolers Krønike. Michael Neiiendam. C. E. C. Gads Forlag. 1941.
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.106-107).
Markante profiler – kommunikationens huse. Red. Birgitte Wistoft og Dorte Fogh. Post & Tele Museum. 1999, 1.udgave.
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Pisserenden (om Nørre Kvarter)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk