Skindergade 29

 

Skindergade 29 - lille - tv                    Skindergade 29 - lille - th


Opført: 1819

Matrikelnummer: 35, Frimands Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Forhuset blev opført i 1819 med kælder og tre etager for felbereder*, oldermand H. Haslund. Den fjerde etage blev tilføjet mellem 1845 og 1859. Forhuset blev istandsat i årene 2002-2003.

* felbereder er en håndværker, der tilbereder skind uden anvendelse af bark; en såkaldt hvidgarver (kilde: Ordbog over det danske sprog).

 

Skindergade 29 - 1

Huset blev istandsat i årene 2002-2003

Foto fra maj 2008

 

Skindergade 29 - 2

Foto fra maj 2008

 

Skindergade 29 - 3

Foto fra maj 2008

 

 

Beboere

Komponisten Niels W. Gade (1817-1890) boede her 1859-1860 og var da professor samt organist ved Holmens Kirke.

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange var han for længst blevet et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847), der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.

Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden ligesom han i 1851 blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke.

Det var også den violinspillende Gade, der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne.

     Niels W. Gade

 

 

Skindergade 29 - 4 - annonce fra Illustreret Tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.725, 17.august 1873

 

 

Virksomheder

I stueetagen lå i mange år Fr. Wøldikes Bog- og Papirhandel hvor den senere forfatter Gustav Wied (1858-1914) arbejdede som boghandlermedhjælper.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.203).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk