Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1826-1827
Matrikelnummer: 416c, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1977
Arkitekt: Thomas A. Blom
Beskrivelse
Både forhuset og de dermed to sammenbyggede sidehuse (alle fredet i 1977) blev opført 1826-1827 af murermester Thomas Blom (1777-1841):
Forhuset er bygget over otte fag og fordeler sig som oprindeligt med kælder samt tre etager. Øverst ses de halvrunde kviste, som stammer fra opførelsen.
Billedtekst: Taggesimsen er forsynet med sparrehoveder.
Om de to sammenbyggede sidehuse foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2023).
Bag nr.20 ses gymnastiksalen fra 1883, der tilhører Sølvgades Skole.
Beboere
Gartnersønnen, officeren og korttegneren Jacob H. von Mansa (1797-1885) havde sin bolig her fra 1828 til 1831.
J. H. von Mansa
Sølvgade 20 var bopælen for politikeren og dommeren N. M. Spandet (1788-1858) fra 1830 og frem til hans død.
Søofficeren Edouard van Dockum (1804-1893) ifølge vejviseren sin bopæl her omkring 1839, i hvilket år han rejste til Dansk Vestindien for, at bestride poster som havnekaptajn og militærsekretær.
E. von Dockum
Ifølge vejviserne boede Oberstlieutenant og Commandeur ved 1´ Linje Inf. Bat. Olaf Rye (1791-1849) her i 1843-1844. Han udnævntes senere til general og faldt i slaget ved Fredericia den 6.juli 1849.
Olaf Rye
August Jerndorff (1846-1906)
Olaf Rye
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi Danmark – J. J. A. Worsaae (1821-1885) – boede her i årene 1858-1859.
Han regnes for grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi og blev højt værdsat for sine udgravninger samt videnskabelige bøger. Som initiativtager til registrering af danske historiske og forhistoriske mindesmærker blev der under Worsaaes ledelse udarbejdet et grundlag for fredning af danske kulturminder.
Han blev i 1843 assistent ved Oldnordisk Museum, som var ledet af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis Treperiodesystem blev videre-udviklet af Worsaae til bl.a. en tredeling af jernalderen samt en opdeling af stenalderen i henholdsvis Yngre og Ældre.
Det faglige højdepunkt kom i 1850, da han ved Mejlgård på Djursland konstaterede dynger af skaller fra især skaldyr, som østers, muslinger og snegle. Her konkluderede Worsaae, at der i Danmark havde været bopladser i en tid, der gik forud for de store stengrave. Fundet af skaldyngerne blev af zoologen Japetus Steenstrup (1813-1897) kaldet køkkenmøddinger og dette ord indgår nu i det arkæologiske sprog verden over.
Fra 1858 og til sin død i 1885 virkede Worsaae som inspektør ved Rosenborg-samlingerne, hvor han tillige havde tjenestebolig på adressen Øster Voldgade 4a.
J. J. A. Worsaae
Forfatteren og journalisten Gustav Esmann (1860-1904) boede på 3.sal i årene 1892-1899.
Efter et par år på jurastudiet var han i en årrække fra 1884 journalist på Dagbladet Politiken, som samme år blev grundlagt af Herman Bing (1845-1896), Edvard Brandes (1847-1931) og Viggo Hørup (1841-1902). På andre aviser som Vort Land og dagbladet København opererede han b. l. a. som teateranmelder
Som skarp iagttager og med god føling for hvad publikum ønskede sig, var han en populær skuespilforfatter og han har b. l. a. skrevet dramaet Pebersvende (1886), komedierne I provinsen (1890) og Den kære familie (1892), hvor sidstnævnte er det kendteste af hans skuespil, der tillige er blevet filmatiseret.
Som natteravn i det københavnske forlystelsesliv skabte han sig megen bevågenhed med både store og små skandaler og Lille Es, som han kaldtes, var en naturlig del af bohemelivet på Cafe Bernina, der lå i Vimmelskaftet 47.
Den gifte Esmann døde tragisk da en tilsyneladende forsmået elskerinde – Karen Elisabeth Hammerich – skød ham på Centralhotellet (nedrevet) på Rådhuspladsen og derefter sig selv.
Herfra flyttede han til Rosenvængets Hovedvej 14 på Østerbro.
Gustav Esmann
Omkring 1891 boede politikeren og historikeren Niels Neergaard (1854-1936) i ejendommen. Han var konseilspræsident* (statsminister) 1908-1909 og statsminister 1920-1924.
*Konseilspræsident var titlen som regeringsleder indtil 1915, hvor den afløstes af titlen statsminister.
Niels Neergaard
Fra 1913 til 1928 boede skomagerdatteren og skuespillerinden Karen Lykkehus (1904-1992) her i nr.20.
Som elev på Dagmarteatret debuterede hun i 1923 og elevtiden fortsatte på Det Ny Teater og endelig i årene 1928-1930 afsluttede hun sin uddannelse på Det Kongelige Teaters elevskole. Det var på teatrene og i revyerne at hun i mange år slog sine folder, men hun huskes også for sine mange filmroller i bl.a. som den forhutlede moder i Ditte Menneskebarn fra 1946 og som svigermoren i Gyldenkål-filmene samt som nissemor i julekalenderen Jul i Gammelby, der første gang blev vist på tv i 1979. Det blev i 1981 til en enkelt Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Næste stop – Paradis.
Herfra flyttede hun til C. N. Petersens Vej 30 på Frederiksberg.
Karen Lykkehus
Virksomheder
O.H. Delbanco havde sin forlagsvirksomhed liggende her i nr.20.
Annonce fra Illustreret Tidende nr.688, 1.december 1872
Annonce fra Illustreret Tidende nr.698, 9.februar 1873
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.228).
Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk