Kongens Have med bl.a. Hercules-pavillonen, Hørups Port, Kavalergangen, Damegangen og Rosenhaven
Opført: 1773ff
Matrikelnummer: 496, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: C. F. Harsdorff, Elias Häusser, Peter Meyn, Helge Bojsen-Møller, Erik Møller Arkitekter A/S m.fl.
Beskrivelse
I begyndelsen af 1606 købte Christian IV (1577-1648) en større mængde privathaver (ca.40) udenfor Københavns volde og lod dem det følgende år sammenlægge til det man først fra 1664 kendes under navnet Kongens Have, ligesom han allerede i marts 1606 kunne påbegynde opførelsen af Rosenborg.
Kongens Have står som det ældste haveanlæg i det København, som ligger indenfor voldene; den har i en vis grad bevaret sit renæssancepræg fra Christian IV´s tid. Haven inddeltes i henholdsvis lysthave og køkken/urtehave, hvor sidstnævnte del var anlagt ved arealet op til husene i Adelgade. Lysthaven bestod af blomsterbede, fuglehuse, en labyrint, springvand og ikke mindst små lysthuse.
I haven anlagde kongen også lysthuset Rosenborg, der stod færdigt 1607, som en blot to etager høj bygning. Rosenborg ligger på nabomatriklen så klik her hvis du vil læse mere om det.
Det var i sandhed kongens egen have, men blev i 1771 åbnet for standspersoner og “honnette folk” efter et dekret af gehejmestatsminister J. F. Struensee (1737-1772), der året efter blev halshugget efter sin affære med dronning Caroline Mathilde (1751-1775).
Bybranden i 1795 gjorde mange københavnere husvilde og i bestræbelse på, at genhuse de mange mennesker afgav kronprinsen – den senere kong Frederik VI (1671-1730) – det stykke af haven (89 Alen d.v.s. 55,8 meter) som gik fra Adelgade til det nuværende Kronprinsessegade således, at nye huse og bygningsbestemmelser kunne forhindre nye bybrande.
Haven har adskillige gange undergået ændringer og deciderede forandringer, men den største omlægning fandt sted i årene 1823-1827, hvor slotsgartneren Peter Lindegaard (1758-1832) forestod overgangen af haven til engelsk stil. Modsat de franske haveanlæg med sine snorlige gange og tætklippede hække, så er den engelske havestil præget af harmoni med naturen, hvor uregelmæssigheden er i højsædet og afvekslende med både krogede havegange, store plæner, fritvoksende træer i enten sammenhængende partier og/eller enkeltstående grupper. Stilen var også nemmere at vedligeholde og dermed en billigere drift. Trods Lindegaards omlægninger ses gange bevaret som eksempelvis Kavalergangen og Damegangen, der begge hører til havens ældste dele.
Om havens mange og nu forsvundne kunstværker findes der fyldige oplysninger i bøger som Betænkning afgivet af det af Indenrigsministeriet under 12.december 1931 nedsatte udvalg angaaende monumenter og skulpturer i Rosenborg Have samt Bering Liisbergs Rosenborg og lysthusene i Kongens Have.
Af tidligere aktiviteter på havens nuværende grund kan nævnes den kongelige frugthave og driverierne, der lå til Sølvgade inden det blev nedrevet i 1910 og stykket blev indlemmet i haven. For at gøre Gothersgade bredere blev der i 1929 afgivet et areal og samtidigt forsvandt bygninger som Eksercerhuset og Rosenborg Brøndanstalt, der afløstes af et gitter i den stil, som stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) opførte ud mod Kronprinsessegade.
Den omtrent 120.000 kvadratmeter store Kongens Have benyttes i dag som både park og færdselsåre til glæde for de omtrent tre millioner besøgende, som årligt gæster haven.
På grund af havens komplekse opbygning vil de mange kunstværker, pavilloner m.v. hver især blive behandlet særskilt og følger herunder som en slags rutebeskrivelse:
Vi begynder ved Gothersgade, hvor den lille indgang/udgang ved siden af Livgardens Kaserne ofte benyttes.
Rosenborg ses til venstre i billedet
Foto fra marts 2014
I Gothersgade overfor Landemærket er den måske mest benyttede indgang til Kongens Have, hvis pavilloner først blev opført i 1920 (pavillonerne langs Kronprinsessegade er fra 1806). Her lå tidligere det 135 meter lange Eksercerhuset samt Rosenborg Brøndanstalt i forlængelse af hinanden, hvis nedrivning i 1929 samt en afkortning af Livgardens Kaserne muliggjorde en større gadebredde på Gothersgade.
Indgangen fra Gothersgade ligger over for Landemærkets udmunding
Foto fra en eftermiddag i marts 2014
Pavillonen på adressen Gothersgade 80 (t.v. for indgangen) blev opført i 1920
Foto fra marts 2014
Pavillonen på adressen Gothersgade 76 (t.h. for indgangen) blev opført i 1920
Foto fra marts 2014
Indgangen set lidt længere henne ad Gothersgade; Rosenborgs tårnspir ses i baggrunden
Foto fra marts 2014
Som omtalt ses her nederst bygningerne Eksercerhuset og Rosenborg Brøndanstalt, der begge lå til Gothersgade.
Tegningen er fra betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg have (1933) – se nederst under Vil du vide mere
Gothersgade på vej ned til Kronprinsessegade; trærækken består af klippede hestekastanjer
På denne strækning var det at Eksercerhuset og Rosenborg Brøndanstalt lå til omkring 1920.
Foto fra marts 2014
Publikumsadgangen via hjørnet Gothersgade/Kronprinsessegade – Hørups Port – er et af meget få tiltag, som politikeren Viggo Hørup (1841-1902) fik gennemført i sin korte tid som Danmarks første trafikminister. Portens navn er egentlig Kongeporten og skønt Kongens Have var åben for offentligheden, lod man denne indgang i godt 100 år være aflukket for ikke, at københavnerne skulle skyde genvej til Østerbro og derved slide unødigt på haven!
Både porten og de to tilstødende pavilloner var tegnet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og blev opført i årene 1803-1805.
Hørups Port / Kongeporten har en pavillon tilbygget til både Gothersgade og Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Pavillonen på adressen Gothersgade 60 er
en af Peter Meyns 14 pavilloner omkring haven
Foto fra marts 2014
Gothersgade 60 i nærbillede
Foto fra marts 2014
Hørups Port / Kongeporten
Pavillonen til højre (Kronprinsessegade 1) er afbildet længere nede på siden
Foto fra marts 2014
Paul Fischer
Vinterdag – Foran Kongens Have ved porten på hjørnet af Gothersgade og Chr. IXs gade
Maleri fra 1924 – privateje – public domain
Hørups Port / Kongeporten
Hørups Port på hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade; bemærk bebyggelsen til venstre i billedet
Postkort nr.152 udgivet af Johs. Koren – afsendt i 1909
Hørups port med udsmykning
Postkort nr.917 udgivet af D.L.C. – afsendt i 1913
De fine, små pavilloner langs Kronprinsessegade skyldes stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808), der ligeledes tegnede gitteret og porten (Meyns Port) på strækningen op til Sølvgade; alt sammen opført 1803-1805.
Nogle af Meyns i alt 13 pavilloner langs Kronprinsessegade;
den 14. pavillon ligger til venstre for Hørups Port
Foto fra marts 2014
Kronprinsessegade 1 Kronprinsessegade 3 Kronprinsessegade 5
Alle tre fotos er fra marts 2014
Kronprinsessegade 7
Foto fra marts 2014
Mellem nr. 7 og 9 ligger Meyns Port,
der i 2012 fik udskiftet sandsten og både fik nedbrudt og genetableret en ny port.
Arbejdet skete under ledelse af Erik Møller Arkitekter A/S – klik her og her
Foto fra 2014
Paul Fischer (1860-1934)
Vintermotiv fra Kongens Have
Årstal ikke angivet – public domain
Her er indgangen set i retning ad Kronprinsessegade mod Gothersgade
Kronprinsessegade 9 Kronprinsessegade 11
Begge fotos er fra marts 2014
Pavillonen til Kronprinsessegade 13 står foran en større bygning til haven, som rummer Restaurant Orangeriet
Begge fotos er fra marts 2014
Kronprinsessegade 15 Kronprinsessegade 17 Kronprinsessegade 19
Alle tre fotos er fra marts 2014
Kronprinsessegade 21 Kronprinsessegade 23
Begge fotos er fra marts 2014
Kronprinsessegade 25 er den sidste pavillon i gaden
og ligger skråt på hjørnet til Sølvgade
Foto fra marts 2014
Muren langs Sølvgade skyldes dels arkitekten Elias Häusser (1687-1745), som påbegyndte opførelsen i 1732, men senere er der nedrevet ældre dele og opført nye.
Muren langs Sølvgade i retning mod Georg Brandes Plads
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Muren langs Sølvgade set fra Georg Brandes Plads;
Kronprinsessegades husrække ses i baggrunden
Foto fra marts 2014
Muren langs Sølvgade standser ved Georg Brandes Plads, hvor Dronningeporten udgør indgangen, som et diagonalt modstykke til Kongeporten (Hørups Port ved Gothersgade/Kronprinsessegade). Den blev opført i 1913 efter tegninger af Helge Bojsen-Møller (1874-1946) og betød, at stedets gamle kongelige driverier blev nedrevet i 1910; helt frem til 1909 leveredes herfra frugt og grøntsager til kongehuset.
Dronningeporten
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Paul Fischer (1860-1934)
Folkeliv foran indgangen til Kongens Have ved hjørnet ved Sølvgade
Årstallet ikke angivet – public domain
Dronningeporten udgør indgangen til Kongens Have via Georg Brandes Plads; Øster Voldgade ses til højre
Postkort nr.599 udgivet af J. Chr. Olsens Kunstforlag – afsendt i 1930
Hermed afsluttes beskrivelserne af “rammerne” for Kongens Have og for at komme videre med selve haven vender vi tilbage til indgangen fra Gothersgade, hvor man passerer pavillonerne:
Når man træder ind ligger Damegangen ligefremme, men drej til højre i retning mod Hørups Port.
Stien langs Gothersgade i retning mod Hørups Port;
Kronprinsessegades husrække ses bagest i billedet.
Foto fra marts 2014
Hørups Port set fra haven
Foto fra marts 2014
Vender man sig om ved Hørups Port ser Gothersgade således ud fra haven
Foto fra marts 2014
Længere fremme ses det store Hørup-monument som udførtes af billedhuggeren J. F. Willumsen (1863-1958) med Hørup fremstillet som folketaler. Willumsen vandt konkurrencen om tilblivelsen af værket og fremstillede Hørup, som han så ud på et møde i Havdrup (syd for Roskilde) den 18.maj 1885, hvor han talte imod ministeriet Estrups provisoriske love.
Viggo Hørup (1841-1902) blev Danmarks første trafikminister i 1901 og blandt hans få synlige, politiske gerninger var tilladelsen til, at offentligheden kunne få adgangen til Kongens Have via porten på hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade. Det skal nævnes at han også var medstifter af dagbladet Politiken i 1884.
Monumentet blev afsløret den 22.november 1908 efter initiativet var blevet tilvejebragt ved en indsamling i årene 1902-1906. Historien om monumentet er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Willumsens monument over Viggo Hørup står mod hjørnet Gothersgade / Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Broncerelieffer ses på siden af granitsoklen
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Når man passerer Hørup-monumentet og går til
højre ligger Kronprinsessegades fine husrække bag træerne
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Fortsætter man til venstre ind i haven ses Ekko, som er titlen på denne herlige bronzestatue, der skyldtes billedhuggeren Aksel Hansen (1853-1933), der udførte værket i 1888. Skulpturen forestiller en nøgen kvinde med udslået hår, der løber frem og råber med hånden ved munden idet hun også lytter efter svar. Værket blev i 1909 opstillet i haven, som en gave fra brygger Carl Jacobsen (1842-1914).
Ekko er placeret i rhododendronpartiet i forlængelse af Krokusplænen og historien om statuen er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Broncestatuen står på en sokkel af granit
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Tilbage til ad stien mod Kronprinsessegade ses et kunstværk forestillende en gruppe af kronhjorte. Værket hedder Hjortegruppe blev udført af den franske billedhugger – og advokat! – Arthur Jacques de Duc (1848-1918) og blev opstillet her i 1910. Stående ses en kronhjort med en liggende mind (en hun) på den ene side samt et kid på den anden side. Historien om statuen er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Fortsætter man ad stien langs Kronprinsessegade ses
til venstre dette herlige kunstværk
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Over for Hjortegruppe står Meyns Port som er indgangen til haven fra Kronprinsessegade. Porten er opkaldt efter Peter Meyn (1749-1808), som opførte de mange pavilloner langs Kronprinsessegade. I 2012 fik porten udskiftet sandsten. Arbejdet skete under ledelse af Erik Møller Arkitekter A/S – klik her og her
Meyns Port set fra haven
Foto fra 2014
Meyns Port set fra Kronprinsessegade
Foto fra 2014
Videre ad stien mellem Meyns Port og Restaurant Orangeriet ses boulebanen, der ofte ses benyttet.
Etableringen af boulebanen er et herligt initiativ
Foto fra marts 2014
Videre ad stien langs Kronprinsessegade og lidt længere fremme finder man Restaurant Orangeriet, der åbnede i marts 2010. Den ligger på adressen Kronprinsessegade 13 – læs mere på restaurantens hjemmeside her.
Foto fra en solrig eftermiddag i marts 2014
Restauranten set fra haven
Foto fra marts 2014
Restauranten set fra Damegangen i haven
Foto fra marts 2014
Bygningen med Orangeriet står bag ved pavillonen til Kronprinsessegade 13
Foto fra marts 2014
Over for Dronningens Tværgade mellem pavillonerne Kronprinsessegade 15 og 17 findes nok en indgang til Kongens Have.
Indgangen set fra haven med Dronningens Tværgade i baggrunden
Foto fra marts 2014
Fortsæt videre ad stien langs Kronprinsessegade og man kommer til Marionetteatret, der ligger på adressen Kronprinsessegade 21, hvor man fra pavillonens bagside mod haven opfører forestillinger for børn (fra 2 år). Der er næsten forestillinger dagligt i sommermånederne og det er gratis at overvære. Læs mere på teatrets hjemmeside.
Det er fra bagsiden af Kronprinsessegade 21, at man i sommermånederne opfører marionetteater
Foto fra marts 2014
Fremme ved hjørnet til Kronprinsessegade og Sølvgade er vi ved en af havens ni indgange/udgange.
Der råhygges i eftermiddagssolen;
til venstre herfor lå i mange en lille bygning, der husede en daginstitution
Foto fra marts 2014
Fortsæt videre ad stien langs Sølvgade, hvor man langs muren kan følge det ca.250 meter lange Staudehaven, som blev anlagt i 1960erne og ændret i 1998-1999 af landskabsarkitekten Sonja Poll (ingen data), der på strækningen plantede omtrent 200 forskellige planter.
Foto fra marts 2014
På strækningen langs Sølvgade findes nedgangen til tunnelen, der fører over til Rigensgade
Foto fra marts 2014
Stien langs muren og Staudehaven i retning mod Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Fortsæt til venstre før man når Dronningeporten og ligefremme ses Husalléen, der ligger op ad Rosenhaven.
Husalléen set i retning mod Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Husalléen med de mange lindetræer, som blev plantet tilbage i 1664;
her set i retning mod bebyggelsen ved Øster Voldgade
Foto fra marts 2014
Bebyggelsen ved Øster Voldgade hvorfra der også er indirekte adgang til haven
Foto fra marts 2014
Indgangen til haven sker via porten til Øster Voldgade 4b
Foto fra marts 2014
Går man tilbage ad Husalléen kan man se, hvor smukt Rosenborg tager sig ud fra denne vinkel
Foto fra sjælden, solrig dag i marts 2014
Drej til højre ad stien i retning mod Gothersgade, hvor Liden Gunver-statuen ses på venstre side (hende vender vi tilbage til) og Rosenhaven (kaldes også Dronningehaven) på højre side. Det er en lukket have i Kongens Have med lave tætklippede planter og buske, som i 1960erne blev anlagt af landskabsarkitekterne Ingver Ingwersen (1911-1969) og Knud Preisler (f.1918).
Haven er placeret tæt ved Rosenborg samt indgangen fra Georg Brandes Plads og er sandt for dyden et godt sted at sidde, når man vil have Rosenborg i åsyn – sådan nogenlunde for sig selv!
Foto fra marts 2014
Haven set mod Kongens Have og med Rosenborg Slot i ryggen
Foto fra marts 2014
For enden af Rosenhaven / Dronningehaven er en 2,5 meter høj broncestatue med dronning Caroline Amalie (1796-1881), som blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913), mens soklen udførtes efter tegninger af arkitekten Hans J. Holm (1835-1916). Dronningen var kong Christian VIII´s anden hustru og deres barnløse ægteskab varede i 33 år.
Anledningen til at rejse dette værk skyldtes foreningen Dronning Caroline Amalies Asylskoles Minde, der i april 1893 tog initiativ til en indsamling af midler, som skulle finansiere et mindesmærke til erindring om hendes oprettelse af den første asylskole i 1841 samt hendes arbejde for asylsagen; asyl var dengang et andet ord for børnehave.
Afsløringen af statuen fandt sted den 28.juni 1896 på dens oprindelige plads foran Grønnebroen, hvor den senere flyttedes fra fordi den delvis skjulte den smukke udsigt til slottet fra haven. Historien om mindesmærket er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
For enden af den lille have ses statuen med Caroline Amalie
Foto fra marts 2014
Enkedronningen er skildret i krinolinedragt og med en salmebog i venstre hånd
Foto fra marts 2014
Det kunstfærdige monogram ses i medaljonen og fødsels- samt dødsår under de flagrende bånd
Foto fra marts 2014
Tekstpladen ses nederst på soklen
Foto fra marts 2014
Statuen var før i tiden placeret på den nuværende krokusplæne foran løverne og Grønnebroen
Postkort fra 1912
Tilbage på stien i retning mod Gothersgade ses på venstre side et godt 3 meter højt kunstværk med en broncestatue forestillende en ung pige. Det er Liden Gunver som udførtes af Theobald Stein (1829-1901) i 1899 og var en gave fra brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Den blev prøveopstillet i 1909 og i 1911 fik hun permanent ophold i haven, som den tankefulde og vandrende unge pige.
Liden Gunver var en figur i syngespillet Fiskerne, som digteren og dramatikeren Johannes Ewald (1743-1781) skrev og som første gang opførtes på Det Kongelige Teater i 1780. Historien om statuen er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Til at begynde med stod Liden Gunver på en cylindrisk sokkel
Foto fra ca.1900 i betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have
Foto fra marts 2014
Inskriptionspladen på soklen
Foto fra marts 2014
Fortsæt ad stien langs med Rosenborg og man kommer til løverne og Grønnebroen, der i 1996 blev åbnet for publikum
Løverne ses allerede på en inventarliste fra 1673, men den ene af dem er med sikkerhed ikke den originale, hvad følgende lille historie beretter i en såkaldt afgangsfortegnelse: “Af disse Løver blev Natten mellem den 16. og 17.Februar Anno 1744 den ene bortstjaalen, men fandtes synderhuggen, liggende nederst i Haugen. Tyvene, som var tvende grenaderer og en Musquetair af Garnisonsregimentet bleve attrapperede og efter Dom afstraffede med Kagstrygen, Brændemerke og evig Slaveri“. En kobbersmed måtte lave en ny der først blev færdiggjort i 1749.
Dengang lå løverne andetsteds i haven, men siden 1785 har de her vogtet indgangen til Grønnebro. Løvernes historie ses nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Foto fra marts 2014
Løven på højre side
Foto fra marts 2014
Nærbillede af løven til højre der ser mere farlig ud end den til venstre!
Foto fra marts 2014
Soklen hvorpå løven til højre hviler på
Foto fra marts 2014
Løven til venstre
Foto fra marts 2014
Soklen hvorpå løven til venstre hviler på
Foto fra marts 2014
Over for løverne og Grønnebroen findes Krokusplænen, der fortsætter over Kavalergangen og hen til Damegangen. Plænen blev anlagt i 1960erne efter tegninger af havearkitekten Erna Sonne Friis (1902-1990) og landskabsarkitekten Ingwer Ingwersen (1911-1969) og er meget seværdig i marts, når krokustæppet står i de skønneste hvide og blålilla farver. De 17 kugler af belgisk marmor (fra Namur) menes at været en del af materialerne til Christian IV´s aldrig færdigbyggede kirke Sankt Annæ Rotunda mellem Rigensgade, Sølvgade og Øster Voldgade.
Kuglerne har som flere af havens øvrige værker levet en omtumlet tilværelse og de dengang i alt 20 marmorkugler (tre er åbenbart forsvundet) blev flyttet til Civiletatens Materielgård i Frederiksholms Kanal efter havens store omlægning 1823-1827. Først i 1868 fandt de igen plads i haven, men anbragt som en bunke indtil man i 1909 placerede dem tæt til Sølvgade. Marmorkuglernes historie er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Krokusplænen set fra Grønnebroen i retning mod Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Krokusplænen set fra Damegangen i retning mod Rosenborg
Foto fra marts 2014
Krokus gror fint i haven – måske på grund af fortidens gødning?
En højtstående embedsmand skrev engang:
“Een Gang hver Uge at lade Rosenborg Have henføre alt det Hestemøg og anden Urenlighed,
som bagved og omkring Kjøbenhavns Slot findes”
(Københavns Slot blev nedrevet 1731-1732 til fordel for det første Christiansborg)
Foto fra marts 2014
Set over Krokusplænen med den tværgående Kavalergang
Foto fra marts 2014
Parti af Kongens Have set fra Krokusplænen i retning mod Hørups Port
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Flot tager det sig ud på denne sjældne, solrige dag i marts
Foto fra marts 2014
Gå tilbage til stien langs Rosenborg og følg retningen mod Gothersgade
Tilbage på stien kigger ser vi os lige tilbage
Foto fra marts 2014
Rosenborg set fra stien en sen eftermiddag i marts
Foto fra 2014
Nok en gang vender vi os om og har her Rosenborg med
Foto fra marts 2014
Den moderne skulptur der er placeret i det lille græsstykke ved Gothersgade blev udført af den autodidakte skulptør og grafiker Robert Jacobsen (1912-1993). Skulpturen bærer titlen Abstrakt Skulptur (!).
Skulpturen med Rosenborg og Livgardens Kaserne i baggrunden
Foto fra marts 2014
Drej nu ad stien langs Gothersgade, hvor Kavalergangen (den vender vi tilbage til) ses til venstre og broncestatuen “Løven og Hesten” til højre
Stien langs Gothersgade med Kavalergangen (t.v.) og broncestatuen “Hesten og Løven”,
der gemmer sig bag hækken
Foto fra marts 2014
Broncestatuen Løven og Hesten blev udført af den københavnske kobberstøber Peter Husum (før 1600-1619/1620) i 1617-1625 på bestilling af kong Christian IV (1577-1648). De otte år som det tog at levere statuen huede bestemt ikke Christian IV og han måtte utallige gange rykke Peter Husum, som bl.a. blev truet med fængsling*, hvis han ikke snart leverede det bestilte!
Statuen blev oprindelig placeret foran slottet i Glückstadt, men har stået i haven siden 1648. Selve ciseleringen blev udført af rotgieter (gørtler) Jørgen Wulff. Soklen blev opstillet her i 2003 og udført af billedhuggeren Eric Erlandsen (1934-2003) og keramikeren Hanne Erlandsen (f.1943). Den er en genskabelse af den oprindelige sokkel, der blev tilskrevet billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802). Om Løven og Hesten er dets historie nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have samt i bogen Erindringssteder i Danmark (se under Vil du vide mere).
* Christian IV truede faktisk med fængsel idet han dekreterede, at “den Mester, som gjorde den Hest og Løve af Metal, skal tilholdes at fuldfærdige samme Arbejde, eller true hannem med Fængsel, saafremt han ikke kan sætte Borgen”.
Den enorme sokkel og figurerne udgør tilsammen et godt tre meter højt kunstværk
Foto fra marts 2014
Ved en reparation i 1824 fik løven påsat en ny hale og hesten et nyt bagben!
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
De to ringrendingssøjler foran Løven og hesten er godt 6 meter høje og er fra Christian IV´s tid. De benyttedes til den såkaldte Ringrenden, hvor en ring var anbragt på en snor mellem søjlerne og rytteren så skulle ramme ringen. Søjlerne stod oprindelig i den del af haven, som lå hvor Eksercerpladsen nu ligger foran Rosenborg, men blev flyttet til Civiletatens Materielgård ved Frederiksholms Kanal, hvor de stod hengemt efter havens store omlægning i årene 1823-1827.
På initiativ af Rosenborgs kommandant og slotsforvalter C. H. v. Sommer (1783-1851) blev ringrendingssøjlerne anbragt foran Grønnebroen, hvor de stod fra 1842 til 1938. Siden da har de været placeret på sin nuværende plads. Om ringrendingssøjlerne er deres historie nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
De to ringrendingsøjler hører til den oprindelige udsmykning af haven og har stået forskellige steder
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Ringrendingssøjlerne stod foran Grønnebroen fra 1842 til 1938 og har siden da haft sin nuværende placering
Postkort fra 1912
Gå ad Kavalergangen som sammen med Damegangen (parallelalléen til højre) hører til havens oprindelige gange.
Kavalergangen set med ryggen til Gothersgade
Foto fra marts 2014
Herkules-pavillonen anes her for enden af Kavalergangen
Foto fra marts 2014
Kavalergangen set fra Krokusplænen i retning mod Sølvgade
Foto fra marts 2014
Kavalergangen og Rosenborg set fra Damegangen
Foto fra marts 2014
Her vi gået over på den anden side af Kavalergangen, der her er set fra Georg Brandes Plads
Foto fra marts 2014
Her er gangen set fra Herkules-pavillonen i retning mod Gothersgade
Foto fra marts 2014
For enden af Kavalergangen ligger en tværgående sti, som ligger mellem Øster Voldgade og Kronprinsessegade. Fra stien passerer man Herkules-pavillonen, toiletterne samt legepladsen, som vi vender tilbage til.
Stien der her er set i retning mod Kronprinsessegade
Foto fra marts 2014
Stien er her set mod Øster Voldgade; husrækken til højre er fra Sølvgade
Foto fra marts 2014
Herkules-pavillonen er fra 1773 og blev opført efter tegninger af C. F. Harsdorff (1735-1799), der også lod forgængeren Det Blå Lysthus (taget var af sortblå skifersten) indgå med væsentlige bygningsdele. Herkules-pavillonen var blandt de første fredede bygninger efter vedtagelsen af Fredningsloven af 1918, men før pavillonen blev opført lå her Det Blå Lysthus, som Christian IV (1577-1648) fik opført og senere blev ombygget til en eremitage af sit barnebarn Christian V (1646-1699). Historien om pavillonens billedhuggerarbejder er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Fra 1810 har der været udskænkning fra Herkules-pavillonen idet restauratøren H. C. Firmenich (ingen data) fik bevilling hertil (te, punch, limonade m.m.). Nu om dage drives udskænkningen under navnet Café Herkules, hvis hjemmeside kan ses her.
Herkules-pavillonen set på fra Kavalergangen;
husrækker anes i Sølvgade (t.v.) og Kronprinsessegade (t.h.)
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Apollo ses til venstre på facaden og blev udført af
den italienske billedhugger Giovanni Baratta (1670-1747).
Statuen stod oprindelig i Sophie Amalienborgs have og blev flyttet her til haven i 1750,
men har stået på sin nuværende plads siden 1773.
Foto fra marts 2014
Over trekantsfrontonen til venstre ses relieffet med Omphale;
udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802)
Foto fra marts 2014
“Herkules og løven” ses centralt foran pavillonen og er en rekonstruktion af originalen,
som i 1709 blev skabt af den italienske billedhugger Giovanni Baratta (1670-1747).
Den nuværende blev udført af billedhuggerne Eric Erlandsen (1934-2003) og Peter Osted (f.1942).
Foto fra marts 2014
Flora ses til højre på facaden og blev udført af den italienske billedhugger Giovanni Baratta (1670-1747).
Statuen stod oprindelig i Sophie Amalienborgs have og blev flyttet her til haven i 1750,
men har stået på sin nuværende plads siden 1773.
Foto fra marts 2014
Over trekantsfrontonen til højre ses relieffet med Daphne;
udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802)
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Tilbygningen har “blottet” facaden så bindingsværket træder frem
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Kunstfærdige murankre ses på pavillonens bagside
Foto fra marts 2014
Herkules-pavillonen set fra legepladsen
Foto fra marts 2014
Herkulespavillonen – bemærk der var et lille rækværk foran facaden,
som blev foranstaltet på grund af børns klatring på løven og Herkules´ skuldre
Postkort nr.65 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Fortsat ad stien og på venstre side dukker de særprægede og cirkusteltlignende toiletbygninger op.
Foto fra marts 2014
Toppen af dametoiletterne
Foto fra marts 2014
Toppen af herretoiletterne
Foto fra marts 2014
Dame- og herretoiletterne har hver sin bygning;
passagen mellem dem fører til boldbanerne tæt ved Sølvgade
Foto fra marts 2014
Boldbanerne gemmer sig bag en høj hæk og er tæt beliggende ved Sølvgade.
Her er både basketballbane og fodboldbane
Foto fra marts 2014
Gå tilbage til stien og lige over for toiletterne fører en lille sti ned til den aflukkede legeplads, som er tiltænkt børn i alderen 0-6 år. Legepladsen åbnede i 1998 og blev tegnet af arkitekten Lene Jensen (ingen data), guldsmeden Gitte Bjørn (ingen data) og glaspusteren Lisbeth Thorn (ingen data). De herlige dyreskulpturer i træ samt bronceægget blev udført af billedhuggeren H. C. Andersen (ingen data). Skulpturerne blev udhugget af de elmetræer der omkring 1990 blev fældet, som følge af den fremherskende elmesyge.
Udsnit af skiltet ved indgangen til legepladsen
Foto fra marts 2014
Denne pudsige træskulptur blev udført af billedhuggeren H. C. Andersen (ingen data)
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
“Guldægget” er udført i bronze af billedhuggeren H. C. Andersen (ingen data)
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Legepladsen set fra Kavalergangen en eftermiddag i marts 2014
Gå tilbage til stien og fortsæt til der på højre side kommer en buet hæk. Følg hækken og man træder ind for enden af Damegangen, hvor der i den halvrunde hæk er placeret en portrætstatue med den siddende eventyrdigter H. C. Andersen (1805-1875). Den blev udført i bronze af billedhuggeren August Saabye (1823-1916) og afsløredes i 1880. Andersen modtog i 1875 en meddelelse om, at en indsamling til fordel for et mindesmærke for ham i det store hele var fuldendt.
Saabye vandt opgaven efter en konkurrence i 1877 og statuen afsløredes 26.juni 1880. Den samlede pris for dette værk lød på lidt over 27.000 kr. (ca.2 millioner kr. i 2013). Statuen hviler på en poleret granitblok, der igen hviler på en sokkel af upoleret granit. Historien om statuen er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Inde i den halvcirkelformede hæk befinder H. C. Andersen-statuen sig
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Fra soklens front mod Damegangen
Foto fra marts 2014
Motiv fra eventyret “Årets Historie”
Foto fra marts 2014
Motiv med tre svaner fra eventyret “Den grimme ælling”
Foto fra marts 2014
Inskriptionen på soklens ene side viser August Saabyes signatur samt at portrætstatuen blev rejst i 1880
Foto fra marts 2014
Som inskriptionen her viser blev støbningen af selve statuen forestået
af gørtleren og bronzestøberen C. F. Holm (1822-1890)
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
I sin roman “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager” skrev Andersen om Kongens Have:
“Det eneste jeg har mod denne have, det er, at den er så skrækkelig opfyldt med ammer og børn. Ikke en eneste bænk er ledig”.
Foto fra marts 2014
Den lille tekstplade der ses nederst på soklen
Foto fra marts 2014
Gå ad Damegangen som sammen med Kavalergangen (parallelalléen til højre) hører til havens oprindelige gange. Undervejs ad denne gamle gang beskrives Drengen med svanen og Krumspringet, der begge ligger mellem Damegangen og Kavalergangen.
Damegangen set fra H. C. Andersen-statuen i retning mod Gothersgade
Foto fra marts 2014
Til højre for Damegangen i retning mod Kavalergangen ses springvandsfiguren Drengen på svanen, der oprindeligt var udført af H. E. Freund (1786-1840), som afløser for en tidligere figurgruppe. Den er lavet i bronze og blev både udført og opstillet i 1837, men den nuværende er en fornyet udgave fra 1914; udført af Hofbroncestøberiet Lauritz Rasmussen der ejedes af bronzestøber Carl Rasmussen (1863-1936).
Springvandet og figuren er nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Foto fra juli 2014
Foto fra juli 2014
Bassinet fyldes først med vandet i løbet af foråret,
så her ses figuren i tørlagte omgivelser!!
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Gå tilbage til Damegangen i retning mod Gothersgade
Et kig fra Damegangen over græsset mod Gothersgade
Foto fra marts 2014
Et kig over til Krumspringet der er beskrevet længere nede
Foto fra marts 2014
Her set i retning mod H. C. Andersen-statuen
Foto fra marts 2014
Fremme ved indgangen fra Gothersgade ser Damegangen således ud
Foto fra marts 2014
På Christian IV´s tid lå Krumspringet nøjagtig samme sted, hvor det befinder sig nu om dage, men på hans tid lå også et ottekantet lysthus, der kaldtes for Det Trinde Lysthus. Det nuværende Krumspringet blev retableret i 2005 med to diagonalt løbende stier og i midten en til alle sider åben pavillon, der omkranses af bænke.
Krumspringet set fra Damegangen
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Set fra stien langs Gothersgade med Kavalergangen (t.v.) og Damegangen (t.h.)
Foto fra marts 2014
Krumspringet set fra Kavalergangen med Gothersgade i baggrunden
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Omkranset af bænke ses en lille åben pavillon i centrum af Krumspringet
Foto fra marts 2014
Gå tilbage til Damegangen og fortsæt ned til den tværgående sti langs Gothersgade, hvor man drejer til højre og går til bronzestatuegruppen Kamp med en slange, som blev udført i 1880 af englænderen Thomas Brock (1847-1923). Den blev prøveopstillet her den 28. marts 1913 og var en gave fra brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Statuegruppens historie ses nærmere beskrevet i bl.a. betænkningen om monumenter og skulpturer i Rosenborg Have (se under Vil du vide mere).
Foto fra marts 2014
“Kamp med en slange” ligger ud til stien og er her fotograferet med Rosenborg i baggrunden
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Foto fra marts 2014
Gå tilbage ad stien til den store indgang fra Gothersgade. Dermed ender turen rundt i den godt 400 år gamle have, der godt nok hedder Kongens Have, men som gæsterne i den grad har taget til sig som folkets have.
Indgangen fra Gothersgade med Damegangen i baggrunden
Foto fra en eftermiddag i marts 2014
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Betænkning angaaende monumenter og skulpturer i Rosenborg Have. Udvalg nedsat under Indenrigsmin. 12/12-1931. 1933.
Danmarks dejligste haver – en lystvandring. Bente Scavenius. Gyldendal. 2008 (s.25-37).
Danmarks kongelige haver. Jens Hendeliowitz. Forlaget Guld Og Grønne Skove. 2005 (Kongens Have s.20-59).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Erindrer De det var i Kongens Have. Børge Ørsted. Hernovs Forlag. 1983.
Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder. Inge Adriansen. Museum Tusculanum. 2010 (s.40)
Havekunst. Årgang 1964 (s.141).
Kongens Have. Godfred Hartmann. Forlaget Cicero. 4.udg. 1971.
Kongens Have. Eiler Nystrøm. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1938.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Landskab. Årgang 1993 (s.114).
Musikalsk byvandring i København. Anne Ørbæk Jensen & Lisbeth Ahlgren Jensen. C. A. Reitzels Forlag. 1995 (s.114-117).
Rosenborg og lysthusene i Kongens Have. Bering Liisberg. Vilhelm Trydes Boghandel. 1914.
Rosenborgs historie 1606-1634. Vilhelm Wanscher. Udgivet med støtte fra Ny Carlsbergfondet. 1930.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Jyllands-Posten – Aarhus den 20.oktober 1998 (om legepladsen)
Kongens Have – Slotte & Kulturejendomme
Kongens Have – et stop på din musikalske byvandring i København
Krumspringet – artikel fra Havens Dag
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk