Sølvgade 36-36a

Opført: 1836-1837

Matrikelnummer: 420c, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: tømrermester Weber

Beskrivelse

Sølvgade 36 består af forhus og baghus:

Fra årene 1836-1837 stammer forhuset, der opførtes af tømrermester Weber. Som dengang står huset fem etager høj og opført over otte fag; mansardetagen er dog fra 1907.

Foto fra juli 2018

Baghuset er formentlig opført samtidigt med forhuset, men der foreligger endnu ikke oplysninger herom (pr. 31.januar 2023).

Ejendommen drives som andelsboligforening.

Beboere

Biskoppen, professoren og ministeren C. T. Engelstoft (1805-1889) boede her i årene 1839-1840.

I 1837 fik han sin doktorgrad og i 1845 fik han et teologisk professorat og blev tillige medlem af konsistoriet. Fra 1852 og frem til sin død var han biskop over Fyns Stift, men det er som teologisk videnskabsmand indenfor den kirkehistoriske forskning, at hans navn huskes. Det var særligt den danske reformationshistorie, som han beskæftigede sig med og forskningen blev publiceret som afhandlinger i forskellige tidsskrifter og bøger.

Politisk blev han i december 1863 involveret ved udnævnelsen som kultusminister (kirke- og undervisning) i regeringen, hvor D. G. Monrad (1811-1887) sad som konseilspræsident (statsminister). Allerede i marts 1864 måtte han trække sig tilbage få grund af sygdom og fik derfor ikke udrettet nogle særlige politiske resultater. Han genoptog derefter hvervet som biskop.

C. T. Engelstoft var nevø til historieprofessoren og kongelig ordenshistoriograf Laurids Engelstoft (1774-1851).

C. T. Engelstoft

Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) boede her i årene 1840-1841 og stod i vejviseren opført som Professor og Etatsråd.

Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.

Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836) rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og tillige styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var blevet øens amtmand.

I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte igen tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter. Tillige udgav han tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.

At han aldrig slap sine statistiske studier ses også på redaktionen af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også titlen som etatsråd i 1812 vidner om.

Frederik Thaarup

Forfatterinden Athalia Schwartz (1821-1871) boede her i årene 1857-1859.

Hun havde i årene 1848-1853 virkede som institutbestyrerinde, men siden levede hun af privatundervisning samt sit tiltagende forfatterskab. I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisningskunsten (1850) og Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859).

Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) samt Alexei (1856). Gennemgående for hendes produktion var ønsket om at fremme kvindens stilling i samfundet, om end hun under Clara Raphael-fejden havde imødegået Mathilde Fibigers tanker om egentlig kvindefrigørelse.

Athalia Schwartz

Som det fremgår af vejviseren havde hofuhrmager Fritz Jürgensen (1818-1863) her sin bolig her i 1858.

Efter hans forældre og hustruen alle døde indenfor et års tid, gik han så småt i hundene og afhændede i 1848 sin fars urmagerforretning. Arbejdet med at trække urene op på de kongelige ejendomme beholdte han dog, men hans drikfældighed var tiltagende, såvel som helbredet var aftagende.

Gode venner udgav så 1860-1861 mange af hans tegninger, ganske enkelt for at skaffe ham penge. Disse tegninger der gengav dagliglivets situationer suppleredes af hans muntre og bidende tekster, der blev til en satire over borgerskabet.

Mest kendt er dog Gyssebogen, som Jürgensen lavede tegninger og tekster til i 1843, men som først blev udgivet i 1920.

Fritz Jürgensen

Fra 1862 til 1879 havde bibliotekaren, runeforskeren og historikeren Peder Goth Thorsen (1811-1883) sin adresse her.

P. G. Thorsen

Virksomheder

Fællesskabet 036 har til huse her og er ifølge hjemmesiden “et arkitekturlaboratorium der rummer kompetencer indenfor arkitekturfotografering, arkitekturforskning, arkitekturformidling, udstillinger, byggerådgivning, design, indretning m.m.”. Se mere på www.036.dk

Vil du vide mere

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.228-229).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk