Borchs Kollegium
Opført: 1823-1825
Matrikelnummer: 44, Klædebo Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Peder Malling / Martin Borch
Beskrivelse
Store Kannikestræde 12 består af en hovedbygning samt en havepavillon:
To gange brændte Borchs Kollegium (henholdsvis i 1728 og 1807), mens den nuværende bygning hidtil har været skånet. Den blev opført 1823-1825 med kælder og tre etager efter tegning af stadsbygmester Peder Malling (1781-1865).
Kollegiet blev restaureret 1912-1913 af arkitekten Martin Borch (1852-1937)
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Porten ligger til venstre for selve bygningen
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Portalen
Foto fra august 2016
Bemærk den nydelige slutsten og den ovale tavle
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Om havepavillonen foreligger for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 31.januar 2023).
Beboere
J. D. Hage (1800-1837) – redaktøren på avisen Fædrelandet – boede her fra 1825 til 1827.
J. D. Hage
P. G. Thorsen (1811-1883) boede her fra 1835 til 1839 og var for sin tid en kendt historiker og runeforsker. Thorsen virkede også som bibliotekar.
P. G. Thorsen
Den senere politiker, teologen D. G. Monrad (1811-1887), havde her sit hjem i årene 1837-1838.
Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved, at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person.
Monrad blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske sprog*, hvorefter han foretog en udlandsrejse. Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad.
Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.
Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling.
Samme år indvalgtes han i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere. Monrad skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi.
Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident***. Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864, blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag.
Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger. Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne og fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget og om end der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886.
* semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.
** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.
D. G. Monrad
I årene 1838-1839 boede historikeren C. F. Allen 1811-1871) her i Store Kannikestræde 12.
C. F. Allen
Den senere nationaløkonom og jernbanedirektør Viggo Rothe (1814-1891) havde sin adresse her i 1838 og igen 1840-1841.
Viggo Rothe
Matematikeren og politikeren Adolph Steen (1816-1886) boede her i årene 1840-1843.
Adolph Steen
I 1842 og igen i 1844 boede inspektøren ved Polyteknisk Læreanstalt cand.polyt. Peter Faber (1810-1877) her i huset.
Han var kendt som en humørfyldt og livsglad person, der i 1853 som teknisk kapacitet blev chef for Danmarks første telegraftjeneste.
Ved siden af sin profession var han en yderst produktiv tekstforfatter til sange, marcher m.m. I 1848 forfattede Faber teksten til marchen Dengang jeg drog af sted, der satte sig vigtige kulturhistoriske spor. Komponisten Emil Hornemann (1809-1870) leverede musikken dertil.
Den udkom som skillingstryk dagen efter sejren ved Bov den 10.april 1848 og 18.000 soldater fik hver et eksemplar. Af de mange fædrelandssange som Treårskrigen affødte er denne vel nok den kendteste og som officiel anerkendelse modtog Faber og Hornemann ridderkorset samme år.
Ligeså var Faber tekstforfatteren bag julesangene Sikken voldsom trængsel og alarm og Højt fra træets grønne top (musik af Hornemann). Sidstnævnte blev forfattet i broderens hjem på Gråbrødretorv juleaften 1847.
Peter Faber
Præsten og politikeren Aleth Sofus Hansen (1817-1889) havde sit hjem her i årene 1843-1845.
Aleth Sofus Hansen
J. M. C. Lange (1818-1898) var botaniker og boede her 1844-1846.
J. M. C. Lange
Geologen J. F. Johnstrup (1818-1894) boede her i årene 1848-1849.
J. F. Johnstrup
Fysikeren Ludvig Valentin Lorentz (1829-1891) boede her i sine yngre år fra 1855 til 1858.
L. V. Lorentz
I årene 1895-1897 og igen i 1899 boede teologen Eduard Geismar (1871-1939) her i nr.12. Han var meget optaget af Søren Kierkegaards tanker, hvorom han skrev flere bøger. Geismar blev 1921 professor i systematisk teologi.
Eduard Geismar
Den senere kongelige konfessionarius og kirkehistoriker Michael Neiiendam (1895-1962) boede her omkring 1919 og igen 1921-1923. Fra 1934 var han provst ved Holmens Kirke og blev senere kongelig konfessionarius. Som kirkehistoriker havde han oplysningstiden som speciale og underviste desuden på Københavns Universitet samt Pastoralseminariet.
Michael Neiiendam
Virksomheder
Borchs Kollegium blev stiftet af videnskabsmanden Oluf Borch (1626-1690), der lod sin formue tilfalde kollegiet. Borchs virkefelter lå i filologien, lægevidenskaben, botanikken samt kemien. Kollegiet har som Elers Kollegium fra starten været bosted for studerende, men ligeledes hjemsted for begivenheder/aktiviteter.
Her kan fremhæves salmedigteren Grundtvig (1783-1872), der ligesom fætteren Henrik Steffens (1773-1845) på Elers Kollegium her holdt en række banebrydende forelæsninger fra midten af 1830erne. Emnerne var dansk historie og nordisk mytologi, der skulle inspirere tilhørerne til national samhørighed.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.208-209).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.275).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.77-79.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk