Opført: 1828-1829
Matrikelnummer: 35b, Klædebo Kvarter
Fredet: 1926
Arkitekt: C. Aagaard
Beskrivelse
Hjørnebygningen Store Kannikestræde 15 er med kælder og tre etager, hvad huset har haft siden opførelsen i årene 1828-1829 under ledelse af murermester C. Aagaard. Der er syv fag til Store Kannikestræde, efterfulgt af et skråt hjørnefag samt fire fag mod Lille Kannikestræde.
Ejendommen med Store Kannikestræde (t.v.) og Lille Kannikestræde (t.h.)
Foto fra marts 2008
Smigfaget og facaden til Lille Kannikestræde
Foto fra marts 2008
Foto fra marts 2008
Facaden langs Store Kannikestræde
Foto fra marts 2008
Portalen til Store Kannikestræde med en forgyldt medaljon forestillende Peter Faber
Foto fra marts 2008
En mindeplade for Peter Faber ses nederst på facaden til Store Kannikestræde
Foto fra marts 2008
Facaden til Lille Kannikestræde set mod Store Kannikestræde
Foto fra marts 2008
Beboere
Landskabsmaleren Thorald Læssøe (1816-1878) boede her i årene 1839-1840.
Thorald Læssøe
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Maleren Thorald Læssøe
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Thorald Læssøe var ca.21 år gammel da han blev malet af J. Th. Lundbye
Et udpluk af Thorald Læssøes værker ses herunder:
Thorald Læssøe (1816-1878)
Parti af Sorø Klosterkirke med siddende maler
1837 – Sorø Kunstmuseum – public domain
Thorald Læssøe (1816-1878)
Holbergs grav i Sorø Klosterkirke
1836 – Sorø Kunstmuseum – public domain
Thorald Læssøe (1816-1878)
Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke
1838 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Thorald Læssøe (1816-1878)
Rosenborg Slot
1842 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Inspektøren ved Polyteknisk Læreanstalt cand.polyt. Peter Faber (1810-1877) flyttede ind her i 1845.
Han var kendt som en humørfyldt og livsglad person, der i 1853 som teknisk kapacitet blev chef for Danmarks første telegraftjeneste. Ved siden af sin profession var han en yderst produktiv tekstforfatter til sange, marcher m.m.
Medens Faber boede her forfattede han teksten til marchen Dengang jeg drog af sted, der satte sig vigtige kulturhistoriske spor. Komponisten Emil Hornemann (1809-1870) leverede musikken dertil. Den udkom som skillingstryk dagen efter sejren ved Bov den 10.april 1848 og 18.000 soldater fik hver et eksemplar. Af de mange fædrelandssange som Treårskrigen affødte er denne vel nok den kendteste. Både Faber og Hornemann modtog ridderkorset samme år.
Ligeså er Fabers julesange Sikken voldsom trængsel og alarm samt Højt fra træets grønne top (musik af Hornemann) udgivet medens han boede her. Sidstnævnte blev dog forfattet i broderens hjem på Gråbrødretorv juleaften 1847. Bemærk portrætrelieffet af ham over døren samt mindepladen der beretter, at han boede her 1844-1849. Relieffet er udført af Chr. A. Kiær.
Peter Faber boede her til 1849.
Peter Faber
Historikeren og arkivaren C. F. Wegener (1802-1893) boede her fra 1849 til 1857.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også C. F. Wegener:
“Han var en elskværdig og underholdende Mand, men vistnok i høj Grad forfængelig. Jeg husker saaledes, at, da han var bleven Ordens-Historiograf og i den Anledning havde faaet en lille Elefant til at bære i Knaphullet i et blaat Baand, tog han den op af Lommen og viste mine Forældre den. Nogle dage efter, da han kom igjen, havde han den endnu i Lommen, og spurgte anden Gang mine Forældre, om de havde set den. Han gik altsaa ligefrem med den i Lommen for at vise den frem“.
C. F. Wegener
Tegneren P. C. Klæstrup (1820-1882) flyttede i 1869 ind på 3.sal og boede her et års tid.
Klæstrups navn er hæftet til det satiriske blad Corsaren, hvori han bl.a. karikerede filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855). Kierkegaard havde ladet et ord falde om, at han snart var den eneste, som ikke var ikke hængt ud i Corsaren, hvilket bladets redaktør Meïr Goldschmidt (1819-1887) hurtigt tog op med Klæstrups tegninger af Kierkegaard. Punch og Folkets Nisse samt andre af tidens morskabsblade leverede Klæstrup ligeledes tegninger til.
På adressen Rosengården 9 er der opsat en mindeplade for Klæstrup; i øvrigt med en karikatur af Søren Kierkegaard.
P. C. Klæstrup
Mindepladen for P. C. Klæstrup blev i 1958 opsat på facaden til fødehjemmet i
Rosengården 9 med hans karikatur af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855)
Foto fra april 2007
P. C. Klæstrup (1820-1882)
Søren Kierkegaard
Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain
Virksomheder
Det Lille Apotek ligger i kælderen og hører klart til byens hyggelige spisesteder, hvad enten man er til rejer eller jævn dansk kost.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.209).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.275-276).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.74-75).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (s.28 om C. F. Wegener).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk