Store Kirkestræde 3 / Højbro Plads 3

 Warburgs Hus

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - lille - tv                    Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - lille - th

 


Opført: 1798-1799

Matrikelnummer: 38, Øster Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Adressen her består af henholdsvis hjørnehus og sidehus, der begge blev opført 1798-1799 for købmanden og strømpefabrikanten Aron Leon Warburg:

 

 

Hjørnehuset har to fag til Højbro Plads, et skråt hjørnefag samt 12 fag til Store Kirkestræde, hvoraf endefagene er risalitter. Der er kælder samt fire etager.

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 1

Ejendommen set fra Højbro Plads

Foto fra november 2014

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 2

De blot to fag mod Højbro Plads

Foto fra november 2014

 

 Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 3

Ejendommen ses her i retning mod Højbro Plads

Foto fra november 2014

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 4

De sidste fag i facaden til Store Kirkestræde med Højbro Plads til højre

Foto fra november 2014

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 5

Øverst på facaden ses en indskrift der fortæller, at der også før det nuværende

har været et Warburgs Hus, som formentlig gik op i luer under bybranden i 1795

Foto fra november 2014

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 6

Foto fra november 2014

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 7

Foto fra november 2014

 

 

Det kun et fag brede sidehus står med tre eller fire etager. der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Organisten og komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842) var fra 1804 til 1814 bosiddende her i hjørnehuset.

Denne efter sigende madglade komponist var i 1820erne og 1830erne dansk musiklivs ledende skikkelse. Weyse var en kær gæst i flere hjem, heriblandt hos ægteparret Frederikke og Constantin Brun i Dronningens Tværgade.

Ikke mindst som komponist til B. S. Ingemanns salmer og sange som bl.a. I Østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud, men også Den signede dag som salmedigteren Grundtvig lagde tekst til står Weyse, som en af 1800-tallets store danske komponister. Han blev i 1805 organist ved Frue Kirke og virkede som sådan til sin død i 1842.

     C. E. F. Weyse

 

 

Virksomheder

Til Store Kirkestræde ligger værtshuset Toga som ofte frekventeres af politikere, politisk interesserede og andet godtfolk.

 

Højbro Plads 3 - Store Kirkestræde 3 - 8

Foto fra november 2014

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 37).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.210).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie  (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk