Østre Landsret
Opført: 1701-1703 / 1902-1903 / 1968
Matrikelnummer: 263, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Ernst Brandenburger / C. F. Harsdorff / H. V. Brinkopff / Martin Borch / Alex Poulsen
Beskrivelse
Denne matrikel består af flere ejendomme, der både i periode og arkitektur er vidt forskellige: På adressen Store Kongensgade 100-106 lå Københavns Politis Station 2. Den moderne ejendom på adressen 100-104 blev af arkitekt Alex Poulsen (1910-1999) tegnet og opført i 1968.
Om Store Kongensgade 106 foreligger ikke yderligere oplysninger end dem nedenstående billeder giver (pr. 31.januar 2023).
Store Kongensgade 100-104
Den noget slidte Store Kongensgade 106
Porten til Store Kongensgade 106
Fredericiagade 24-28 / Bredgade 59 er Østre Landsrets bygninger. Det store barokhus der har trekantet gavl er meget prydfuldt med sine pilastre og mønstrede facade. Bygningen blev tegnet af Ernst Brandenburger (før 1665-1713) som hjemsted for operaen og blev opført i årene 1701-1703 med kælder og to etager. C. F. Harsdorff (1735-1799) ombyggede huset i 1769, hvorved mezzaninen (den lave etage under taget) da stammer fra.
Arkitekten H. V. Brinkopff (1823-1900) ombyggede bygningen umiddelbart efter Christiansborgs brand i 1884, så den husvilde Rigsdag kunne flytte ind. Fredet i 1918.
Martin Borch (1852-1937) opførte 1902-1903 den med operahuset vinkelrette bygning til den daværende Rigsdag*, der nu rummer Østre Landsret. Fredet i 1918.
*Rigsdagen var ind til grundlovsændringen i 1953 en fælles betegnelse for Folketinget og Landstinget.
Beboere
Fredericiagade 24
Digteren Thomas Thaarup (1749-1821) havde på adressen Fredericiagade 24 sin bopæl fra 1786 til 1788.
Thomas Thaarup
Den lyriske digter Schack von Staffeldt (1769-1826), der på dette tidspunkt var fændrik, boede i nr.24 i årene 1789-1791. Langt senere blev han amtmand over Gottorp Amt (Slesvig).
Schack von Staffeldt
Capitain W. H. F. Abrahamson (1744-1812) var ligeledes i nr. 24, at finde blandt ejendommens beboere for årene 1800-1812.
Det er dog som forfatter og digter at Abrahamsons navn er kendt. Han begyndte 1757 på Landkadetakademiet, der i en årrække havde hjemsted på Amalienborg og han avancerede til kaptajn i 1786, for så at tage sin afsked 1787. I 1799 vendte han dog tilbage som inspektør for akademiet og virkede som sådan til 1810.
Blandt andet i dansk havde Abrahamson fra 1771 undervist på Artilleriskolen og trods sin tyske herkomst (født i Slesvig) udviklede han en forkærlighed for dansk sprog og litteratur, ikke mindst takket være venskabet med digteren Johannes Ewald (1743-1781). Flere danske værker oversatte han til tysk og var desuden rigt beskæftiget med artikler om litteratur i bl.a. tidsskriftet Minerva.
W.H.F. Abrahamson
Efter sin store dannelsesrejse i 1833-1834 flyttede eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) midlertidigt ind på Søkadetakademiet, hvor dets leder P. E. Wulff her boede med sin familie. Digteren flyttede herfra allerede 1.september, hvor han i Nyhavn 20 (daværende nr.280) på anden sal fik to værelser.
H. C. Andersen
Den senere krigsminister C. von Lundbye (1812-1873), der i vejviserne benævnes som Premier-Lieutenant ved Artilleriet, boede her 1838-1842.
C. von Lundbye
Store Kongensgade 106:
Portrætmaleren og senere professor ved Kunstakademiet H. A. G. Schiøtt (1823-1895) boede her omkring 1853.
H. A. G. Schiøtt
Et udvalg af H. A. G. Schiøtts værker vises herunder:
H. A. G. Schiøtt (1823-1895)
Frederik VII
Rosenborg Slot – public domain
H. A. G. Schiøtt (1823-1895)
Prinsesse Thyra af Danmark
Maleri fra 1857 – Amalienborg – public domain
H. A. G. Schiøtt (1823-1895)
Portræt af Christian Julius de Meza
Maleri fra 1860 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
H. A. G. Schiøtt (1823-1895)
Dorothea Melchior
Maleri fra 1855 – public domain
Virksomheder
J. C. Ernsts gamle bygning tjente som operahus indtil 1708, hvorefter det som Landkadetakademi (Landkadet: officerselev) virkede fra 1717-1768 (fra 1728 også Søkadetakademi). Igen fra 1788 til 1827 var her Landkadetakademi og dernæst decideret kaserne, indtil Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) rykkede ind her efter Christiansborgs brand i oktober 1884.
De blev her til det nye Christiansborg stod færdigt i maj 1918 og lod Østre Landsret overtage lokaliteterne, som de har resideret her indtil 2022.
Rigsdagen i Fredericiagade
Postkort afsendt i 1916
Den grundlovsgivende forsamling i Landstingssalen i Fredericiagade
Postkort nr.38.685 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1915
Landstingssalen i Fredericiagade
Postkort uden år
Folketingets læseværelse i Rigsdagen i Fredericiagade
Postkort nr. 816 udgivet af Stenders Forlag – ca.1915
Fra et af Folketingets udvalg da Rigsdagen lå i Bredgade/Fredericiagade;
på kortet ses i midten den radikale C. Th. Zahle, der i en årrække var konseilspræsident
og forrest til højre kiggende mod kameraet ses Edvard Brandes, der i en årrække var finansminister
Postkort uden år
Vil du vide mere:
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.54).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk