Store Kongensgade 112-112a

 

store-kongensgade-112-112a-lille-tv                    store-kongensgade-112-112a-lille-th


Opført: før 1746

Matrikelnummer: 271, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Forhuset er fra før 1746 og oprindeligt i to etager, men fik sin nuværende tredje etage i 1830. Huset er på seks fag og er glatpudset, med grå farve i stueetagen samt en gul farve på husets øvrige facade.

 

store-kongensgade-112-112a-1

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-112-112a-2

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-112-112a-3

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-112-112a-4

Foto fra august 2007

 

 

Beboere 

Litteraturkritikeren og forfatteren P. L. Møller (1814-1865) boede her i årene 1846-1847.

Møller, P. L.

      P. L. Møller

 

Den kongelige skuespiller og operasanger P. L. Schram (1819-1895) boede her 1849-1850.

Peter Schramm kunne spille fire instrumenter før sin konfirmation og 1831 begyndte han som elev af syngemesteren Giuseppe Siboni (1780-1839) på dennes musikkonservatorium. Foruden Siboni undervistes han bl.a. af kompetente personer som skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834), komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900) og komponisten, sangpædagogen og dirigenten Henrik Rung (1807-1871). 

Fra 1832 og frem til sin død var Schramm knyttet til Det Kongelige Teater, hvor han 1834 fik sin scenedebut i en elvopvisning. Hans egentlige debut kom i 1841, som Bertram i stykket Robert af Normandiet (af Giacomo Meyerbeer). Peter Schramm udnævntes til kongelig skuespiller i 1845, der 1866 blev fulgt op med udnævnelsen til kongelig kammersanger.

Af operaer som han medvirkede i kan nævnes de klassiske Don Juan og Figaros Bryllup (begge af Mozart). Barberen i Sevilla (af Rossini), Faust (af Gounod efter Goethes skuespil) samt den danske Elverhøj (af Johan Ludvig Heiberg og Friedrich Kuhlau).

Af skuespil kan her nævnes Holberg-stykkerne Barselsstuen, Maskerade, Jacob von Thyboe, Sparekassen (af Henrik Hertz), Genboerne (af J. C. Hostrup) og Gulddaasen (af Christian Olufsen), der blev hans sidste optræden den 2.april 1895.

Med sin 63 år lange karriere var Peter Schramm verdensberømt i København og dette understøttedes også af hans ranglede og magre skikkelse. De mange anekdoter og frasagn om hans person kaldtes Schramiader og selv kaldte han sig for Danmarks Riges Skrålhals!

     Peter Schramm

 

 

I 1857-1858 havde botanikeren Christian Vaupell (1821-1862) adresse her i nr.112.

Vaupel, Christian Theodor

  Christian Vaupel

 

 

Virksomheder                    

I stueetagen befinder Skønhedsministeriet sig. Det er en hudklinik, der desuden beskæftiger sig med makeup-behandlinger og massage. Se mere på www.skonhedsministeriet.dk

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.218).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk