Tordenskjolds Gård / Abraham Lehns Gård
Opført: 1703 / 1743 / 1884 / ca.1955 / 1982 / 1999-2005
Matrikelnummer: 55a, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt / Bent Helweg-Møller & Børge Rammeskow / Olaf G. Damm
Beskrivelse
Dette ejendomskompleks består af forhus, grundmuret sidehus, sidehus i bindingsværk, pavillon og nok et sidehus:
Strandgade 6 blev i 1703 opført for vinhandler og direktør Abraham Lehn (1643-1709), som et barokhus med kælder og to etager. I 1857-58 blev huset forhøjet og dets facade gennemgribende forandret til det klassicistiske udseende det har i dag. Huset er med ni fag og har kælder samt tre etager. Om restaureringen af barokinteriøret fra 1999 til 2005 henvises til www.bokierkegaard.dk samt en artikel i Architectura 33 (se under Vil du vide mere).
Foto fra september 2009
Foto fra september 2009
Foto fra september 2009
Kældernedgang
Foto fra september 2009
Foto fra september 2009
Sidehuset i bindingsværk stod oprindelig kun i en etage, men blev senere forhøjet til to etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Rokokopavillonen er fra 1743. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om pavillonen (pr. 31.januar 2023).
J. L. Ridter (1854-1921)
Gaardparti Strandgade No 6
Akvarel fra 1902 – public domain
Wildersgade 11a-c blev opført i 1884 – arkitekten er ukendt – og af arkitekt Olaf G. Damm (????) restaureret i 1982. Det flotte resultat blev året efter præmieret af Københavns Kommune. Huset har kælder og fire etager.
Foto fra september 2009
Huset har to porte og denne er yderst til venstre
Foto fra september 2009
Porten der ligger i højre side af facaden
Foto fra september 2009
En såkaldt “løbende hund” ses langs hele facaden under kordongesimsen
Foto fra september 2009
Stueetagen er kvaderfuget
Foto fra september 2009
Hele ejendommen blev endvidere præmieret af Københavns Kommune i 1955 efter ombygning og restaurering til beboelse. Det var for den daværende ejer, Peter F. Heering, at arkitekterne Bent Helweg-Møller (1883-1956) og Børge Rammeskov (1911-2009) udførte dette arbejde.
Beboere
Abraham Lehn (1643-1709) boede selv med sin familie i Strandgade 6 den høje stueetage, hvor de gamle barokinteriører for få år siden blev restaureret.
Søhelten Tordenskjold (1690-1720) – hvis egentlige navn var Peder Jansen Wessel – havde adresse i Strandgade 6 fra 1719 til 1720.
Tordenskjold
Bemærk marmortavlen med indskriften “Peder Tordenskiold boede her til sin sidste reise 1720”.
Foto fra september 2009
Balthasar Denner (1685-1749)
Viceadmiral Peter Wessel Tordenskiold
Maleri fra 1719 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
I Strandgade 6 blev den senere statsminister Christian Ditlev Reventlow (1748-1827) født og han skulle siden med Christian Colbjørnsen blive de bærende kræfter i arbejdet med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Disse reformer betød bl.a. bøndernes overgang fra fæstere til selvejere og ophævelsen af Stavnsbåndet.
C. D. Reventlow
P. A. Fenger (1799-1878) der i sin tid var en kendt grundtvigiansk præst havde i 1827 sin bolig i nr.6.
P. A. Fenger
Lægen C. E. Fenger (1814-1884) boede her i henholdsvis 1836 og 1840 og var bror til ovennævnte præst P. A. Fenger.
Han blev i 1845 professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom han tillige indførte den medicinske statistik. Blandt andet sammen med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.
Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold.
Fra 1851 til 1859 var han tillige overlæge på Frederiks Hospital (huser i dag Kunstindustrimuseet) i Bredgade. Politisk var han nationalliberal og sad 16 år i Borgerrepræsentationen samt otte år som finans- og hospitalsborgmester. Fenger var folketingsmedlem gennem i alt 18 år og sad som finansminister i godt seks år.
I 1859 opgav han sin lægegerning, da politikken efterhånden tog mere og mere af hans tid.
C. E. Fenger
Søofficeren og tegneren Vilhelm Pedersen (1820-1859) havde i både 1844 og 1853 sin bopæl i nr.6. Det er dog som tegner at han fik sig et eftermæle, da han bidrog med illustrationerne til mange af H. C. Andersens eventyr.
Vilhelm Pedersen
Kunstmaler Edvard Petersen (1841-1911) boede på 3.sal fra 1863 og frem til 1871.
Edvard Petersen
Et udvalg ad Edvard Petersens kan ses herunder:
Edvard Petersen (1841-1911)
Udvandrere på Larsens Plads
1890 – AROS, Aarhus Kunstmuseum – public domain
Edvard Petersen (1841-1911)
En hjemkomst, Amerikadamperen ved Larsens Plads
1898 – AROS, Aarhus Kunstmuseum – public domain
Edvard Petersen (1841-1911)
I haven
årstal ikke angivet – public domain
Edvard Petersen (1841-1911)
Drenge kigger på kyllinger
årstal ikke angivet – public domain
Edvard Petersen (1841-1911)
Udenfor hytten
1897 – public domain
Virksomheder
Forfatterforeningen har i dag til huse i ejendommen. Læs mere på hjemmesiden www.danskforfatterforening.dk
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 73-74).
Architectura 33. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for arkitekturhistorie. 2011.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.233).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.199-202).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 280).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk