Det Gule Palæ
Opført: 1764-1765
Matrikelnummer: 123, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolas-Henri Jardin
Beskrivelse
Tømmerhandler Jegind fik i 1750 skøde på grunden, hvorpå han påbegyndte opførelsen af en ejendom, der imidlertid kun strakte sig til selve fundamentet. Først i 1764 lod den nye ejer købmanden og slavehandleren H. F. Bargum (1733-ca.1800) opføre ejendommen efter tegninger af Nicolas-Henri Jardin (1720-1799), der her præsenterede København for sit første nyklassicistiske hus.
Palæet består af kælder, tre etager samt mansardetage og bemærkes skal især den ni fag lange facades antikke detaljer som guirlander, medaljoner, relieffer af vaser m.v. En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1842 forestået af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860). Huset blev fredet i 1918.
Foto fra februar 2011
Hele portpartiet er refendfuget hvorover Jardin satte altanen, der indrammes af en mæanderbort
Foto fra februar 2011
Af facadens detaljer ses her bl.a. guirlander og vaser
Foto fra februar 2011
Foto fra februar 2011
Beboere
Slavehandleren Frederik Bargum (1733-ca.1800) – direktør for Dansk-Guinesisk Kompagni – boede her 1771-1774. Han gik fallit i 1774, hvorefter palæet solgtes på auktion. Han havde selv oprettet kompagniet, hvis aktiviteter hvilede på handel med guld og elfenben fra Afrika, slavehandel i Dansk-Vestindien samt import sammensteds fra. Bargum flyttede permanent fra Danmark og opholdt sig herefter i både Østrig og Frankrig.
En grosserer, preussisk konsul Carl Friedrich Busky (1743-1808) købte palæet på auktion i 1775 og boede her frem til sin død i 1808. Samtidig hermed boede skiftende udenlandske gesandter (ambassadører) på førstesalen.
Kong Frederik VI (1768-1839) købte ejendommen i 1808 for 40.000 rigsdaler og var i en lang årrække bolig for flere medlemmer af kongehuset, hvad det nedenfor beskrevne også beretter:
Frem til 1939 har palæet huset mange kongelige beboere, heriblandt prins Christian af Glücksburg (1818-1906) – den senere kong Christian IX, der boede her fra 1837 til 1863. På Amalienborg blev han i 1842 gift med Louise af Hessen-Kassel (1817-1898). De flyttede derefter ind her i palæet, hvor de boede til de blev kongepar i 1863 og med undtagelse af prins Valdemar (1858-1939), der blev født på Bernstorff Slot, blev parrets øvrige børn født her i Det Gule Palæ.
Prins Frederik (1843-1912). Han var konge (Frederik VIII) fra 1906-1912 og blev gift i 1869 med prinsesse Louise af Sverige (1851-1926). De var forældre til den senere Christian X (1870-1947).
Prinsesse Alexandra (1844-1925). Hun blev i 1863 gift med den engelske kronprins Albert Edward (1841-1910) og ved hans kroning som Edvard VII i 1901 blev hun samtidig dronning af England.
Prins Vilhelm (1845-1913). Han blev i 1863 valgt som kong Georg I af Grækenland og giftede sig i 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinova af Rusland (1851-1926). Han blev myrdet i den græske by Saloniki.
Prinsesse Dagmar (1847-1928). Hun blev i 1866 gift med storfyrste Alexander Alexandrovitch(1845-1894) og ændrede navn til Maria Feodorovna. Storfyrsten blev i 1881 udråbt til zar Alexander II af Rusland.
Prinsesse Thyra (1853-1933). Hun blev i 1878 gift med hertug Ernst August af Cumberland (1845-1923).
Sidste kongelige beboer i Det Gule Palæ var Christian IXs og dronning Louises yngste søn, prins Valdemar (1858-1939), der boede her til 1909 sammen med sin franskfødte hustru, prinsesse Marie (1865-1909).
Prins Valdemar (1858-1939) Prinsesse Marie (1865-1909)
Postkort nr.139 udgivet af Stenders Forlag Postkort nr.138 udgivet af Stenders Forlag
Begge postkort afsendt i 1905
Virksomheder
Fra omkring 1939 og frem til 1952 havde Dansk Røde Kors her til huse. De købte palæet i 1939 og videresolgte det i 1952 til Udenrigsministeriet, der benyttede det frem til 1982.
Hofmarskallatet har siden 1983 haft til huse her i palæet. Ledelsen forestås af hofmarskal Michael Ehrenreich (f.1954).
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 20).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 64-65).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 29).
Københavnske palæer. Bredo L. Grandjean. Jul. Gjellerups Forlag. 1967.
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.32-33).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk