Torvegade 49-55 / Dronningensgade 50-54 / Prinsessegade 19-23

Salvatorgården

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1932

Matrikelnummer: 263, Christianshavns Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Arthur Wittmaack & Vilhelm Hvalsøe


Beskrivelse

Denne beboelsesejendom fordeler sig til tre gader og kaldes Salvatorgården. Den blev i 1932 opført med Arthur Wittmaack (1878-1965) og Vilhelm Hvalsøe (1883-1958) som arkitekter.

 

 

Beboere

Journalisten og forfatteren Paul Hammerich (1927-1992) boede i årene 1954-1955 på adressen Torvegade 55, 2.sal.

Han virkede i mange år på dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal, men huskes særligt som forfatter til biografien Lygtemageren (om PH) og værket Danmarkskrøniken, som siden blev en DR-dokumentarserie om dansk samtidshistorie fra 1945 til 1972, hvor han kyndigt fortalte om periodens vigtigste begivenheder.

Endvidere var han medforfatter til populære tv-serier som Matador og Huset på Christianshavn.

Hammerichs tredje og sidste hustru var skuespillerinden og teaterdirektøren Malene Schwartz (f.1936).

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk