Ordings Gård
Opført: 1802-1803
Matrikelnummer: 150b, Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Ordings Gård kaldes dette med kælder og tre etager høje hjørnehus. Navnet skyldes bygherren, bryggeren Carl H. Ording, der var brygger og som i årene 1802-1803 netop fik opført denne bygning. Der er fire fag til Vandkunsten, et skråt hjørnefag samt tre fag til den lille Gåsegade. Huset blev i 1945 omfattet af den store fredning af gamle københavnske huse.
Vandkunsten 10 er en hjørneejendom; Gåsegade ses til venstre og Vandkunsten til højre
Foto fra august 2017
Ejendommens tre fag til Gåsegade
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
I smigfaget ses både et relief og en mindetavle;
begge til minde om svenskernes storm på København i 1658
Foto fra august 2017
Relieffet med Frederik III (1609-1670) der var konge under stormen på København
Foto fra august 2017
Relieffet af Frederik III er modelleret efter det hæderstegn, som uddeltes efter stormen på København
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Beboere
Commandeur i Søe-Etaten C. W. Jessen (1764-1823) boede her 1817-1819, som det fremgår af vejviserne for København.
Blot 18 år gammel var Jessen uddannet som sekondløjtnant og steg støt i graderne, indtil han i 1815 fik sin afsked med titel af kontreadmiral. Under englandskrigene var han chef for en brig* og havde 1800-1801 haft flere sammenstød med fjenden i farvandet omkring de vestindiske øer.
Fremme i 1808 var han chef for linjeskibet Prins Christian, der 22.marts mødte englænderne udenfor Sjællands Odde. Overmagten var for stor og Jessen strøg først flaget, da ca.200 danskere var dræbt eller såret, hvorefter skibet gik på grund. Blandt de faldne under slaget var helten fra Slaget på Reden 2.april 1801, Peter Willemoes (1783-1808), hvis hoved blev knust af en engelsk kugle, mens han stod på en kanonlavet.
Frem til krigens afslutning i 1814 var Jessen chef for fortet Trekroner indtil han i 1822 rejste til St. Thomas for, at bestride guvernørposten over de Dansk-Vestindiske Øer, som Danmark solgte til USA i 1917.
*brig
C. W. Jessen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.82-83).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
En gård ved Vandkunsten. Tekst og akvareller af Kjeld Heltoft. Lærerstandens Brandforsikring G/S. 1988.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.236).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk