Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1838
Matrikelnummer: 181, Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt:
Beskrivelse
Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om denne ejendom (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Den indremissionske præst Nicolai G. Blædel (1816-1879) havde sin bopæl her i 1849. Han var i 1865 medstifter af Indre Mission i København.
Nicolaj G. Blædel
I nr. 3 boede kongelig hofballetmester August Bournonville (1805-1879) omkring 1872.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).
Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater i København og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.
Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
A. Bournonville
Hertil flyttede læreren Ludvig Trier (1837-1911) til i 1874 efter i mange år, at have boet på adressen Bredgade 38 (dengang Norgesgade 38).
Han hjalp bl.a. Danmarks første kvindelige læge Nielsine Nielsen (1850-1916) med privat, at tage en artium (studentereksamen) således, at hun kunne studere medicin ved universitetet. Livet igennem arbejdede han som lærer, hvor han på Barfoeds skole underviste ubemidlede børn, men også voksne der i hans eget hjem undervistes og blev forberedt til studentereksamenen. Ludvig Trier var bror til lægen Frederik Jacob Trier (1831-1898).
Annonce fra Illustreret Tidende nr.688, 1.december 1872
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk