Absalons Gård – tidligere Dagbladet Aktuelt og Hotel Bristol
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1901-1902 / 1932
Matrikelnummer: 276, Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Vilhelm Fischer og Waldemar Schmidt
Beskrivelse
Denne enorme ejendom blev opført i to tempi, idet arkitekten Vilhelm Fischer (1868-1914) tegnede Rådhuspladsen 45-47 / Frederiksberggade 40, der blev opført i årene 1901-1902 som Hotel Bristol under ledelse af tømrermester Hans Nielsen. Siden blev det arkitekten Waldemar Schmidt (1864-1944), der tegnede den i 1932 opførte fløj til Vestergade.
Ejendommen var blandt de første da den i 1903 blev præmieret af Københavns Kommune. Denne gode idé har eksisteret siden da og er en tilskyndelse til både bygherrer og arkitekter, at skabe en arkitektur der dels tilpasser omgivelserne, men tillige har sin egenart. Ejendommen var i en årrække ejet af Kirkbi Invest A/S, der kontrolleres af familien bag LEGO®-gruppen. Ejeren i dag er Property Group A/S.
Billedtekst : Bemærk det markante tårn som er 50 meter højt.
Der er indtil flere glugger i tårnet.
Rigtige tårne går med kobberhat!
Stueetagen er i granit, mens den øvrige facade står i røde sten.
Beboere
Den dengang verdensberømte danske filmskuespiller Valdemar Psilander (1884-1917) døde her i ejendommen, som gæst på det fine Hotel Bristol.
Valdemar Psilander
Virksomheder
Hotel Bristol havde sin virksomhed fra begyndelsen af 1900-tallet og godt tre årtier frem.
Fagbevægelsens dagblad Aktuelt lå her i årtier, men måtte sande at kapitalindsprøjtninger ikke alene kunne holde et dagblad i gang.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 155).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 253-254).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.162-164).
Mit København. Carl Clemmensen. H. Hirschsprungs Forlag. 1939.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk