Christiansborg, Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum, Teatermuseet m.fl.
Opført: 1733-1745 / 1803-1828 / 1906-1918
Matrikelnummer: 89, Strand Kvarter
Fredet: 1918 / 1945
Arkitekt: Thorvald Jørgensen, C. F. Hansen, Elias Häusser, Nicolai Eigtved m.fl.
Beskrivelse
Christiansborg
Det tredje Christiansborg Slot blev opført i årene 1906-1918. Arkitekten var Thorvald Jørgensen (1867-1946), der i øvrigt selv havde overværet branden på det andet Christiansborg i 1884. Slottet er hjemsted for henholdsvis Folketinget (lovgivende magt), Statsministeriet (udøvende magt) og Højesteret (dømmende magt), hvilket også gør slottet til et capitolium, der betyder at alle tre statsmagter er samlet under samme tag. Så vidt vides er Danmark det eneste sted i verden, der kan prale af et capitolium! Endvidere har De Kongelige Repræsentationslokaler, Højesteret, Statsministeriet og Statsrevisoratet til huse på Christiansborg. I kælderen under slotstårnet er der adgang til ruinerne af henholdsvis Absalons Borg og Københavns Slot.
Postkort fra 1933
Slotstårnet er 106 meter højt. Under slotstårnet er der adgang til ruinerne af bl.a. Blåtårn, som stod på Københavns Slot. Københavns Slot blev opført i 1400-tallets begyndelse og var en borg med omkringliggende voldgrave. Slottet gennemgik et utal af ombygninger indtil det blev nedrevet i 1731. Bl.a. fik Blåtårn ved Christian IV´s mellemkomst et spir påsat i ????; hans datter Leonora Christina (1621-1698) sad paradoksalt nok som fange i Blåtårn fra 1663 til 1685, hvor Christian V (1646-1699) lod hende løslade. I tårnet skrev hun Jammersminde om sit fangenskab, der vidner om både karakterstyrke og begavelse. I 1720 lod Frederik IV (1671-1730) slottet ombygge, men ingeniørkunsten var på et sådant stadie, der betød at nogle af murene slog både revner og skred. Sønnen Christian VI (1699-1746) nedrev dog Københavns Slot allerede i 1731 for at bygge Christiansborg, der desværre brændte i 1794.
Det 106 meter høje tårn var i en årrække været under renovering, da man frem til 2009 har fornyet kobberbeklædningen og tillige har renoveret betonkonstruktionen. Fra 2013 til juni 2014 blev tårnet ombygget og gjort tilgængelig for offentligheden således, at man via indgangen (gratis adgang) under tårnet og ved kørsel med to elevatorer kan komme op i 44 meters højde og nyde udsigten over København; i klart vejr kan man se Sverige! Ombygningen blev forestået af Dorte Andersen og Henrik Levison, der begge var arkitekter i Folketingets Administration. Over hovedindgangen til Folketinget via Rigsdagsgården ses fire lidende figurer, der i folkemunde hurtigt blev til henholdsvis ørepine, hovedpine, mavepine og tandpine. Alle blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).
Hovedtrappen i Rigsdagsgården
Postkort nr.209 udgivet af Alex Vincents Forlag – ca.1930
Den nederste del af slottet er beklædt med rå, tilhuggede kampesten.
Forbundet med det øvrige Christiansborg ligger Højesteret midt i Prins Jørgens Gård. Højesterets store hovedportal stammer fra slotsgården på C. F. Hansens Christiansborg ligesom den nederste etage af selve Christiansborg mod Prins Jørgens Gård.
Højesteret – Portalen stammer fra det andet Christiansborg, hvor det stod som portal mod Indre Slotsgård
Postkort af ukendt udgiver
Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret
Postkort af ukendt udgiver – ca.1907
I selve Prins Jørgens Gård står følgende fire statuer foran Christiansborg-fløjen:
Herkules (med køllen) er fra 1843 og skyldes Bertel Thorvaldsen (1768-1844).
Minerva (med uglen) der er kunsten og videnskabens gudinde, blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).
Nemesis (med skæbnens hjul) der er gengældelsens gudinde, blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).
Æskulap (med sin stav = Æskulapstav!) blev efter Bertel Thorvaldsens tegninger udført af H. V. Bissen (1798-1868).
Kirkeløngangsbygningen, der forbinder selve Christiansborg med slotskirken, stammer fra det første Christiansborg som opførtes under ledelse af Elias David Häusser (1687-1745) i perioden 1733-1741.
Christiansborg Slotskirke
Efter slotsbranden på det første Christiansborg i 1794 henlå slotskirken som ruin helt frem til 1813, hvor C. F. Hansen (1759-1845) kunne påbegynde opførelsen af en ny kirke. Genopførelsen skulle ske med mest mulig brug af det oprindelige murværk og fundament. Resultatet blev den rektangulære Christiansborg Slotskirke, der 14.maj 1826 blev indviet som en del af C. F. Hansens Christiansborg (opført 1803-1828). Via den pompøse indgang med de klassiske stensøjler kommer man ind i denne seværdige og stemningsfulde kirke. Kirken undgik slotsbranden i 1884, men antændtes af en nødraket via kuplen under pinsekarnevallet den 8.juni 1992. Både kuplen og taget brændte ligesom diverse interiører brændte eller i bedste fald blev beskadiget. Kirken blev herefter genopbygget og restaureret af Erik Møllers Tegnestue i årene 1992-1996, men hvad angik restaureringen og genskabelsen af de indvendige marmoroverflader, måtte man ty til udlandet idet netop dette områdes ekspert. Det var den tyske konservator Manfred Siller, der tillige kunne oplære danske stukkatører i den specifikke teknik, som her var krævet. Dette imponerende arbejde er så absolut seværdigt og blev da også præmieret af Københavns Kommune i 1997. Hele restaureringen og ombygningen af kirken er beskrevet i den fortrinlige bog Christiansborg Slotskirke, der blev udgivet af Erik Møllers Tegnestue i 2003. I forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum blev kirken genindviet 14.januar 1997. Som et led i Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholder tinget klokken 10.00 en gudstjeneste med deltagelse af dets medlemmer samt regeringen, hvortil også offentligheden har begrænset adgang.
Slotskirkens hovedindgang med de fire stensøjler; til venstre ses Kirkeløngangsbygningen
Postkort nr.191 udgivet af N.N. – afsendt i 1921
Ridebaneanlægget
Da Christian VI (1699-1746) blev konge i 1730 besluttede han, at lade det forbyggede og utidssvarende Københavns Slot rive ned. I 1733 tog arkitekten Elias David Häusser (1687-1745) fat på opførelsen af et storslået barokslot, det første Christiansborg. I 1738 var arbejdet med hovedslottet så vidt fremskredet, at man kunne tage fat på Ridebaneanlægget, der indgik i det samlede projekt. Ridebaneanlægget er sammen med kirkeløngangsbygningen samt tværbygningerne med gennemkørslerne til Rigsdagsgården, i dag de eneste bevarede dele fra det første Christiansborg Slot. Anlægget består af to symmetriske fløje, der hver udgøres af en lav staldbygning, fulgt af en høj og bred bygning. Herefter følger en smal, krum staldbygning og endelig lukker en smal længe selve fløjene mod Frederiksholms Kanal. Hele Ridebaneanlægget blev restaureret i perioden 1985-1996 og forestået af arkitekten, kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011).
Opførelsen af Nordre Ridebanefløj gik i gang 1738 og den stod færdig i 1742.
Byggearbejderne på Søndre Ridebanefløj blev begyndt i juni 1740, men stoppede i efteråret på grund af forsyningsvanskeligheder. Først i januar 1744 kunne arbejdet genoptages, da under ledelse af den unge arkitekt Nicolai Eigtved (1701-1754). Eigtveds større artistiske formåen medførte en smukkere udformning end i nordfløjen og i 1746 kunne hele 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.
Ridebanen med Nordre Ridebanefløj og pavillonerne
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1911
Nordre Ridebanefløj set fra Christiansborg
Foto fra april 2009
Springvandet på Ridebanen blev fjernet i 2013 til fordel for de nuværende hestefolde
Foto fra april 2009
Ridehuset i Nordre Ridebanefløj
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1909
Ridehuset i Nordre Ridebanefløj
Postkort nr.628 udgivet af Alex.Vincents Kunstforlag – afsendt i 1908
Buegangene var i tidligere tider et yndet sted at spadsere igennem bl.a. for H. C. Andersen (1805-1875), der i sin unge dage benyttede dem på sin vej til Hofteatret. Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) gik ad buegangene, når han skulle besøge sin forlovede Regine Olsen (1822-1904), der boede i rækkehusene De Seks Søstre, som lå hvor Slotsholmsgade 4-8 nu ligger (tidligere filial af Privatbanken).
Buegangene
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1910
Postkort nr.2568 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906
I det tidligere Rustkammeret indrettede arkitekten Nicoali-Henri Jardin (1720-1799) i 1766-1767 et hofteater i etagen over den store staldbygning. I 1842 restaureredes og ombyggedes Hofteatret af hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). På initiativ af teaterhistorikeren Robert Neiiendam (1880 -1966) blev det i 1922 indrettet som museum.
Læs mere på www.teatermuseet.dk
Rytterstatuen med Christian IX (1818-1906) blev udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der var gift med komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Forlægget til selve hesten fandt hun i Hannover og selve soklen blev tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928). Rytterstatuen blev afsløret i 1927.
Rytterstatuen af Christian IX; udført af Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)
Postkort nr.56 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1932
Parti fra ridebanen på Christiansborg med Christian IX´s rytterstatue
Postkort nr.2014 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1930
Marmorbroen og pavillonerne
I det oprindelige projekt var ridebanefløjene forbundet med en portbygning mod Frederiksholms Kanal og en oplukkelig bro, der skulle lede over kanalen. Slotsbygningskommissionen var ikke helt tilfreds med forslaget og bad de to unge arkitekter i Kongens Bygningsvæsen, Nicolai Eigtved (1701-1754) og hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) udarbejde et alternativt forslag.
Både Marmorbroen, pavillonerne og kajmuren blev fredet i 1918
Postkort nr.34 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Det alternative forslag omfattede en fast bro over Frederiksholms Kanal som hovedadgang til slottet samt de to portalpavilloner, der flankerede en åben gennemkørsel og samtidig var afslutningen på ridebanefløjene, hvor både bro og pavilloner var holdt i den nye rokokostil. Eigtved – der var hovedmanden bag projektet – fik overdraget ansvaret for projektet og resultatet blev en elegant bro, der blev sandstensbeklædt med medaljonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin Le Clerc (ca.1688-1771). Fortovene blev belagt med norsk marmor – måske kommer navnet Marmorbroen heraf – og kørebanen blev smukt brostensbelagt.
Pavillonerne ved indgangen til Ridebaneanlægget
Postkort nr.960 udgivet af J. Chr. Olsens Kunstforlag – ca.1925
Marmorbroen og pavillonerne set fra Christiansborg
Foto fra april 2009
Målt i pragt stod pavillonerne ikke tilbage for broen for de blev beklædt med sandsten fra Sachsen. Billedhuggeren J. C. Petzold (1708-1762) forestod en rig udsmykning af de konkave tage med regentparrets spejlmonogrammer. De fire figurer på hvert monogram symboliserende regentparrets gode egenskaber. De indvendige dekorationer blev udført af hofstenhuggermester Jacob Fortling (1711-1761). Broen og pavillonerne blev påbegyndt i 1739 og stod færdige i 1744; de udgjorde hovedindgangen til det første Christiansborg.
Marmorbroen og pavillonerne med ruinen af det andet Christiansborg i baggrunden
Postkort nr.40 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Marmorbroen med pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen (f.1927) som arkitekt, mens hele Ridebaneanlægget blev restaureret i 1985-1996 med kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011) som arkitekt.
Thorvaldsens Museum
Det farvestrålende Thorvaldsens Museum blev udført i årene 1839-1848 af M. G. Bindesbøll (1800-1856) og er primært bygget på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI(1768-1839) skænkede dette formål i 1838. Bindesbøll bibeholdte dog både ydermurene og gårdmurene (blandt murersvendene ved opførelsen var den senere byplanlægger og arkitekt Ferdinand Meldahl). Herved skabtes et 65 meter langt og 36 meter bredt museum, indeholdende de kunstværker som Bertel Thorvaldsen skænkede sin fødeby København. De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand, udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868). Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om. Omkring museets facade ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, som udførtes af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850. Under ledelse af arkitekten Kaare Klint (1888-1954) blev museet restaureret i perioden 1921-1942 og slemt forkommen af tiden blev frisen tillige frisket op i årene 1952-1959 under ledelse af kunstmaleren Axel Salto (1889-1961).
Thorvaldsens Museum set fra Christiansborg
Foto fra juni 2006
Frisen omkring museet viser Thorvaldsens hjemkomst; udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890)
Foto fra september 2005
Flere prominente personer ses på frisen: bl.a. H. C. Andersen (viftende med hatten),
Adam Oehlenschläger (med hvidt klæde) og N.F.S. Grundtvig (siddende med hatten)
Foto fra september 2005
Gammel regel – men stadig eksisterende!
Foto fra september 2005
Efter eget ønske ligger Thorvaldsen gravsat i midten af museets gård, men dette skete først fire år efter hans død. Indtil da havde han ligget i Vor Frue Kirke. Dette firefløjede kompleks blev fredet i 1945. H. C. Andersen benyttede bygningen i eventyret Nabofamilierne.
Bertel Thorvaldsens plantetildækkede gravsted i museets aflange gård
Postkort nr.2077 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906
På taget mod Bertel Thorvaldsens Plads ses denne figurgruppe forestillende Victoria og hendes firspand
Foto fra maj 2008
Området foran Thorvaldsens Museum har eksisteret i mange år og blev en decideret plads efter en omlægning i 2002 af landskabsarkitekten Torben Schønherr (f.1943). Fra da af har den heddet Bertel Thorvaldsens Plads og har endda fået et bassin. For dette flotte resultat præmierede Københavns Kommune i 2003.
Et lille og lavt bassin forskønner pladsen mellem museet og ridehuset.
Som det ses er en fjernstyret båd som skabt til dette bassin!
Foto fra maj 2008
Beboere
I Ridebanefløjene har hofmarskal Michael Ehrenreich (f.1954) en tjenestebolig ligesom Folketingets anden-, tredje- og fjerdenæstformænd i Folketingets Præsidium, hver har en lejlighed stillet til rådighed.
Virksomheder
Folketinget er Danmarks lovgivende magt og har 179 folkevalgte medlemmer. Foruden de folkevalgte er der ca. 415 ansatte i Folketingets administration, ca. 100 pressefolk samt ca.500 partiansatte.
Indgangen til Folketingssalen fra Vandrehallen
Sentensen over døren stammer fra Valdemars Sejrs Jyske Lov fra 1241
Foto fra april 2009
Folketingssalen set fra den reserverede loge
Foto fra april 2009
Salen set fra Formandsbordet der blev udført af Danmarks første
kvindelige snedkermester Anny Berntsen-Bure
Foto fra april 2009
Folketingsmøderne er offentlige (jvf. grundlovens §49), men det er ikke tilladt at tage del i forhandlingerne! Det har dog gennem tiden ikke afholdt nogle borgere, for at ytre sig på forskellig vis.
De offentlige tilhørerpladser er fordelt på to etager
Foto fra april 2009
Vandrehallen på 1.sal er 83 meter lang; her de godt 30 meter op til Folketingssalen
Foto fra april 2009
Parti af 2.sal; den legendariske overvagtmester Patrick Odvig (f.1962) anes til venstre
Foto fra april 2009
Ruinerne af bl.a. Blåtårn (Københavns Slot) kan ses via indgangen under slotstårnet.
Hofteatret har siden 1922 virket som teatermuseum, men der har været opførelser her siden januar 1767. En danmarks-historisk begivenhed fandt sted her den 16.januar 1772. En maskerade havde fundet sted bl.a. med deltagelse af Christian VII´s livlæge J. F. Struensee (1737-1772) og teatrets direktør, greven Enevold Brandt (1738-1772). De blev anholdt natten derpå og derefter fængslet i Kastellet for både majestætsfornærmelse og magtmisbrug Både Struensee og Brandt blev samme års 28.april halshugget på Østre Fælled for derefter, at blive sat på hjul og stejle på Vestre Fælled (omtrent hvor spillestedet Vega ligger på Enghavevej).
H. C. Andersen (1805-1875) ikke bare skrev, men levede også af at oplæse egne værker, hvilket Hofteatret indtil flere gange lagde rum til. Andersen havde som dreng (sæsonen 1820-1821) været balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå her. I Lykke-Peer har digteren tilsyneladende hentet inspiration fra sin tid på balletskolen. I sæsonen 1821-1822 var H. C. Andersen statist og sang i koret på Hofteatret.
Studenterkomedien Genboerne havde 1844 premiere i Hofteatret. Ophavsmanden var J. C. Hostrup (1818-1892). I protest mod Det Kongelige Teaters direktion anført af Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) fik teatret en kort, blomstrende periode, idet mange af tidens største skuespillere søgte hertil. Kong Frederik VII (1808-1863) og hans tredje hustru, grevinde Danner (1815-1874), kom her i en årrække som gæster til forestillingerne.
Stedet har også virket som balletskole, hvor føromtalte H. C. Andersen i en kort periode var blandt eleverne.
De Kongelige Stalde og Kareter
Statsministeriet har indgang via Prins Jørgens Gård. Ministeriet har sin oprindelse i overgangen fra enevælde til demokrati, da kong Frederik VII (1808-1863) i 1848 udnævnte A. W. Moltke (1785-1864) som konseilspræsident. Til denne post knyttedes så konseilspræsidiet, der i 1914 skiftede navn til Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen (f.1964) har været statsminister siden 5.april 2009. Læs mere på www.stm.dk
Slotskirken Er kongehusets kirke og blev indviet 14.maj 1826 i anledning af 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark. Her i kirken har mange kirkelige handlinger selvsagt fundet sted med deltagelse af kongehuset. Af disse kan nedenstående nævnes:
Barnedåb:
Prins Christian (1870-1947) blev døbt den 31.oktober 1870 som Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm. Han regerede som kong Christian X fra 1912 til 1947. Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys søn, kronprins Christian (f.2005), blev døbt den 21.januar 2006.
Konfirmationer:
Prins Christian (1818-1906) blev konfirmeret her i 1835. Som kong Christian IX regerede han fra 1863 til 1906. Prins Frederik (1843-1912), der var søn af ovennævnte Christian IX, konfirmeredes her i 1860. I 1906 besteg han tronen som kong Frederik VIII, men sad kun til 1912 da han døde under et ophold i Hamburg.
Samtidig med sin bror, ovennævnte prins Frederik, blev prinsesse Alexandra (1844-1925) konfirmeret i 1860. Hun var den ældste pige i søskendeflokken og blev i 1863 gift med prins Albert Edward af Wales (1841-1910) og var derefter prinsesse af Wales frem til 1901. Hendes mand blev dette år kronet som kong Edward VII og hun blev selv dronning af England.
I 1887 blev prins Christian (1870-1947) der var søn af ovennævnte Frederik VIII konfirmeret her i slotskirken. Han regerede som kong Christian X i perioden fra 1912 til 1947.
Samtidig med sin bror – ovennævnte prins Christian – blev prins Carl (1872-1957) konfirmeret her i 1887. Efter Norge i 1901 havde opløst unionen med Sverige, fik prins Carl tilbudt den norske trone. Han betingede sig imidlertid, at der ikke var andre kandidater og at den norske befolkning skulle godkende valget via en folkeafstemning. Da både Stortinget, befolkningen og Christian IX begge gav sit samtykke blev han i Trondheim domkirke kronet som kong Haakon VII af Norge den 22.juni 1906.
Bryllupper: Den senere kong Frederik VII (1808-1863) blev her som prins viet den 1.november 1828 til prinsesse Wilhelmine (1808-1891), der var datter af kong Frederik VI (1768-1839). De blev skilt i 1837 og han giftede sig yderligere to gange senere. I 1878 blev prinsesse Thyra (1853-1933), datter af Christian IX (1818-1906), viet til hertugen af Cumberland (1845-1923). Prins Carl af Sverige (1861-1951) og prinsesse Ingeborg (1878-1958), der var datter af Frederik VIII (1843-1912), blev i 1897 viet i slotskirken.
Castrum doloris:
På castrum doloris her her ligget kong Christian IX (1818-1906) i 1906 og dronning Ingrid (1910-2000) i 2000.
Andre begivenheder : En gudstjeneste afholdtes i forbindelse med kong Christian IX´s og dronning Louises guldbryllup i 1892. Hvert år den første tirsdag i oktober afholder Folketinget her en gudstjeneste i anledning af Folketingets åbning. I årene under restaureringen af kirken efter branden 1992 benyttedes i stedet Holmens Kirke.
Thorvaldsens Museum
Hvor mange af billedhuggeren Berthel Thorvaldsens (1770-1844) værker opstillet og foruden sin både ydre og indre særpræg er det nævneværdigt, at bygningen er en ombygning af en gammel kongelig vognremise.
Højesteret
Er beliggende i Prins Jørgens Gård 13, hvortil de 1.november 1919 flyttede ind fra Bernstorffs Palæ i Bredgade. Datoen var meget praktisk selve ikrafttrædelsestidspunktet for den omfattende retsreform!
Vil du vide mere:
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitektur DK 1993 (nr.3). Arkitektens Forlag. 1993.
Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (s. 170-171 – Ridebaneanlægget)
Christiansborg Slotskirke – en beskrivelse af Slotskirken og dens genopførelse efter branden i 1992. Thaning & Appel. 2003.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 297 – Slotskirken).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 64-66).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 1).
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Plan og Arkitektur – (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)
Slotte- og Kulturejendomme – ejer af mange danske slotte og haver
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk