Nytorv er via Strøget adskilt fra Gammel Torv, men har en ensartet belægning, der alligevel giver et sammenhængende byrum. Nytorv blev anlagt i 1606 efter ordre fra Christian IV (1577-1648) og man måtte derfor rydde et dér liggende boligkvarter. Torvet var i århundreder præget af den livlige handel, hvor folk fra oplandet afhændende sine varer på byens torve.
Nytorv set mod Strøget og Gammel Torv
Foto fra 2014
Artiklen fortsætter efter adresserne
Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links
Nytorv 5-5a / Nygade 1-3 / Knabrostræde 2-8
Nytorv 11 / Brolæggerstræde 16
Nytorv 21 / Slutterigade 1 / Hestemøllerstræde 1
Nytorv 23-27 / Kattesundet 13 / Frederiksberggade 7
Under bybranden i 1795 blev både Nytorv og Gammel Torv totalt ødelagt og indtil denne brand indtraf, lå byens fjerde rådhus hvor Strøget i dag skiller torvene. Lykkeligvis undlod man på stedet at genopføre et nyt rådhus, hvorved det indre København nu har et af sine større åndehuller. På pladsen foran Domhuset ses to aftegninger af i brostensbelægningen; den ene viser netop hvor det 4. rådhus har stået og den anden hvor byens kag engang stod.
På tomterne af det nedbrændte Nytorv rejstes Råd- og Domhuset (i dag Københavns Byret), der blev opført i perioden 1805-1815 under ledelse af C. F. Hansen (1756-1845).
Her på torvet lå byens kag i århundreder hvor kriminelle kunne her udstilles til befolkningens spot og spe. Den blev sidste gang benyttet i 1780. I forhøjningen midt på torvet er der mellem brostene lagt en plade, der beretter om at kagen stod netop her. Var der derimod tale om en henrettelse foregik det udenfor voldene; nærmere betegnet galgebakken uden for Vesterport.
Forhøjningen hvor kagen stod
Foto fra 2014
Foto fra juni 2006
Martin Rudolf Heland (1765-1814)
Nytorv og Gammeltorv i København med Petri og Frue Kirkes Spir
Tegning fra 1804-1807 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
H. G. F. Holm (1804-1861)
Æresport for de danske troppers hjemkomst i 1851
akvarel fra 1851 – tilhører Københavns Museum – public domain
Æresporten midt mellem Nytorv og Gammel Torv blev tegnet af arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871) for de hjemvendte soldater efter Treårskrigen
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
Nytorv med Gammel Torv i baggrunden
Postkort afsendt i 1931
Nytorv set fra Strøget
Postkort nr.26866 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1915
Domhuset der indtil 1905 tillige virkede som rådhus, hvorefter det flyttede til Rådhuspladsen
Postkort nr.33 udgivet af Dansk Billedforlag nr. 33 – ca.1905
Torvedag foran domhuset
Postkort afsendt i 1909
Domhuset til venstre og hjørneejendommen til Frederiksberggade ses til højre
Postkort afsendt i 1917
Nytorv set mod Gammel Torv
Postkort afsendt i 1910
Nytorv 19 med papirhandelen Otto Wroblewski
Postkort nr.205308 – ikke afsendt
“Nye Torv” med byens kag og rådhuset (byens 4.).
Den store bygning (nr.138) er Vajsenhuset, der nedbrændte under bybranden i 1795.
Efter tegninger af C. F. Hansen 1815 opførte man så Råd- og Domhuset, hvor Københavns Byret nu har til huse.
Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Det gamle København som Arkitekturby. V. Lorenzen. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1932.
Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).
Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.
Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983 (s.140 og 143-144).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk